OmkringKøbenhavnsBørs
skabets mangeaarige Formand, E ta tsraad C. A. Olesen — som paa dette Tidspunkt tillige var Formand for Grosserer-Societetets Komite — fordi dennes Idéer om Virksomhedens Konsolidering var en Hindring for dens Ønsker. Kampen mellem Majoritet og Minoritet inden for Selskabet fik da Karakter af en Kamp mellem Sel skabsinteresserne paa den ene og de spekulative Aktio nærinteresser — der stilede mod store Udbytter og Ud vanding — paa den anden Side. Kampagnen fik i flere Henseender et dramatisk Forløb. En Mand som Natio nalbankdirektør Rud. Tvermoes, der hørte til de stille i Landet og ellers aldrig traadte frem, stillede sig i en of fentlig Udtalelse bag E tatsraad Olesen, og det samme gjaldt den daværende Handelsminister, O. B. Muus, der gjorde opmærksom paa, a t en saadan „Udnyttelse af en tilfældig Kapitalmagt“ gav Vind i Sejlene til K ra vene om stærkere Kontrol med Aktieselskaberne. Selve Grosserer-Societetets Komite fandt sig foranlediget til a t udtale sin Tak og Tillid til sin Formand for hans Holdning og Optræden og til — hvad der for den hæ derværdige Komité var noget ganske usædvanligt — at lade denne Udtalelse offentliggøre som en Haandsræk- ning til den krænkede Børsmoral. Affæren gav Genlyd langt ud over den snævre Børs- kreds og kaldte bl. a. Forfatteren Otto Benzon frem i „Børsen“ med et indigneret Indlæg imod, at en tilfældig Spekulationsgruppe saaledes pludselig kunde sætte en samvittighedsfuld og fremsynet Bestyrelse Pistolen for Brystet og „børsmanøvrere den Værdi, hvormed Besty relsen har villet konsolidere Selskabet over i sine egne fedtede Lommer“. Om Lovligheden kunde der ganske vist ikke tv istes:Det sejrrige Kompagni kunde henholde sig til Albertis Ord: „Alt det, man ikke har Lov til, staar i Straffeloven“. Men der var en anden Lov— en uskre 41
Made with FlippingBook