OmkringKøbenhavnsBørs

først a t vende hjem igen, efter a t de mange Penge var omsat i Værdier, som ikke fortæres af Møl og Rust. Noget maa der vel have været om det, for da han mange Aar senere — 80 Aar gammel — fejredes som Jubelol­ ding, hed det i en Sang: Som et P la ster paa P a rykk en L o tte rie t staar ham bi, og da først han h a vd e L yk k en , k u ’ d et aldrig b li’ forb i. E rich sen , ud med E rich sen l H a n paa L ang fa rt drog m ed K on e og en M a sse sm aa. H jem med E rich sen og saa paa 'en igen ! SaacTen S k o v tu r giv er Kræ fter til at m ase paa. Blandt de daglige Børsbesøgende lagde man Mærke til en Mand med en lidt duknakket og tung Skikkelse. Tilsyneladende bekymrede han sig ikke videre om, hvad der foregik omkring ham, men naar han paa sin Vej gen­ nem Salen standsedes af denne eller hin, lyste et Smil op i det skæggede Ansigt, og Blikket hvilede med Vel­ vilje og Varme paa den, han talte med. Det var Korn­ børsens „Onkel Julius”, eller for at nævne ham ved hans gode Købmandsnavn: Grosserer J. C. Frost. Han havde taget den fædrene Forretning i Korn og Foderstoffer i Arv, men hvad der navnlig fangede hans Interesse var den mere teoretiske Side af Købmandsskabet. Skønt hans medfødte Tilbageholdenhed tilskyndede ham til a t leve ubemærket, droges han af Organisationsarbej­ det, og med sin sunde Dømmekraft udrettede han inden­ for Voldgiftsudvalgene et stort og nidkært Arbejde. Den største Virksomhed indenfor Branchen — Korn- og Foderstof-Kompagniet — var forøvrigt som frem- gaaet ved en Sammenslutning af en Række store øst- jydske Firmaer kny tte t til Provinsen. Forretningens Sæde var paa dette Tidspunkt Aarhus, hvor Direktør 54