PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

K eld Mikkelsen

102

for, at den centrale bestyrelse af det københavnske fattigvæsen (indtil 4. april 1781 plejedirektionen og fra denne dato og indtil 1. juli 1799 Københavns magistrat) kunne optræde som en egentlig bestyrelse med fuld kontrol såvel centralt som lokalt.208 Dels, som det andet grundlæggende forhold, der karakteriserede den ad­ ministrative indretning indtil 1. juli 1799, så var den økonomiske forvalt­ ning som også administrationen af fattigpolitikken delt imellem den centrale bestyrelse og de lokale sognekommissioner.209 Efter forordningen af 16. no­ vember 1771 havde sognekommissionerne således ikke alene særskilt tillagte indtægter, men havde tillige adgang til hovedkassen under plejedirektionen (efter 4. april 1784 Københavns magistrat).210Men også stifteiserne bestyre­ de hver især en del af det københavnske fattigvæsens økonomiske ressourcer, således at det samlede fattigvæsens økonomi bestyredes fra en lang række ind­ byrdes uafhængige kasser, dels hovedkassen, dels sognekommissionernes og endelig de enkelte stifteisers kasser - sidstnævnte fra 1781, idet de i årene fra 1771 til 1781 havde en fælles kasse.211 Denne delte bestyrelse af det køben­ havnske fattigvæsens indtægter og udgifter forstærkede den i forvejen ujævne forretningsgang og gav især imellem fattigvæsenets centrale bestyrelse, pleje­ direktionen/magistraten, og sognekommissionerne anledning til fremkom­ sten af modsatrettede krav i forvaltningen af de økonomiske midler. Mens sognekommissionerne således kunne gøre sine rettigheder gælden­ de over for hovedkassen, så havde omvendt plejedirektionen/magistraten et ansvar at gøre gældende over for fattigvæsenets kapitaler i almindelighed - hovedkassens udgifter måtte ikke overstige dens indtægter.212 Den delte ad­ ministration af det samlede fattigvæsens økonomiske ressourcer og de forvik­ linger i bestyrelsen heraf, den medførte, fremstod mere end sædvanligt klart ved overleveringsforretningen mellem plejedirektionen og Københavns ma­ gistrat, da sidstnævnte den 4. april 1781 skulle overtage bestyrelsen af det kø­ benhavnske fattigvæsen. Det kom således til en standsning den 14. maj 1781 i denne overleveringsforretning, ved hvilken magistraten skulle have over­ taget bestyrelsen af Almindelig Hospital, St. Hans Hospital og Claudi Ros­ sets Stiftelse samt disse stifteisers kapitaler. Årsagen til standsningen var det indviklede og for magistraten overraskende net af økonomiske transaktioner imellem de enkelte stiftelser, der gjorde et samlet overblik over “det Fattiges Væsen og de derunder henlagte Stiftelser” vanskeligt: “Ved Overleveringens Begyndelse af den først forekomne Stiftelse, det almindelige Hospital, have [Københavns magistrat] maattet fornemme, at Stifteiserne til sig selv indbyr­ des havde udlaant betydelige Summer af deres Fonds”.213Den endelige over­ levering fandt sted den 11. juni samme år.214