PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvasen 1770-1840

103

Den fattige, der ønskede læ­ gehjælp, skulle i perioden fra 1771 til 1799 først henven­ de sig hos sognets lokale p le­ jekommission. Her blev han eller hun lægeundersøgt, og fa n d t lægen, at den fattige burde indlægges på Almin­ delig Hospital, udstedtes en lægeerklæring, hvorefter kom­ missionen attesterede den fa t­ tiges “trang”. M ed denne “re­ comm endation” kunne den fattige derpå henvende sig på hospitalet. På billedet ses en sådan recommendation fra 1779 til enken Charlotte Amalia, udstedt a f Garnisons Plejekommission (FV 136a, KSA).

SKø. S il benÆcmgclige©teeetion obet ben 3 I!n»inbcIige «piege<2lnftalt, røommenbercS cftec &oSfølgenbe f)ï, ©octoc Slttcft f 1- ,7 ^ ?r i Cs- fïS. for at bliWinblagt paa tt af pofpitalernes ©tiicc tfl -pclbrfbcljc, fîbcn bemclbte«Pcrfon former belftSattigbomog©bag&fbmanglerbentiøbbenbig bci)øbcnbe Unbcrl)olbmng. ©en kongelige «piet)Ci gommiffionbeb©atnifbn«^icît |>cti iføbenbabn/

û

'77

é u X î A F K / /

De problemer, som en næsten planløs bestyrelse af det københavnske fat­ tigvæsen skabte, førte den 10. april 1795 til nedsættelsen af en kommission, som skulle undersøge det københavnske fattigvæsens indretning i alminde­ lighed og fattigvæsenets økonomi i særdeleshed - det sidste med henblik på at tilvejebringe nye eller forøgede indtægter til dets stadigt voksende udgif­ ter.21s Kommissionen indgav sin betænkning den 17. maj samme år, men havde kun hæftet sin opmærksomhed på genstanden for den særlige under­ søgelse, økonomien, hvorfor en ny eller udvidet kommission nedsattes den 30. december 1795.216 Resultatet af den nye kommissions undersøgelser blev senere lagt til grund for det “Aabne Brev” af 26. januar 1798, som anviste de retningslinjer, efter hvilke Københavns Fattigvæsen for fremtiden skulle be­ styres.217 Heri opregnedes årsagerne, som man så dem, til, at det københavnske fat­ tigvæsens indretning ikke kunne fungere og løse opgaverne hensigtsmæssigt efter de hidtil gældende principper for fattigforsørgelsen. Sognedistrikternes grænser var “for vidtløftige og ubestemte”. Sognekommissionerne arbejdede ikke “paa een Maade”, det vil sige efter samme retningslinjer, men uafhængigt af hinanden. Der eksisterede ingen hensigtsmæssig forbindelse imellem “Ma