PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvæsen 1770-1840 105 Selv om det københavnske fattigvæsens centrale bestyrelse med planen af 1. juli 1799 var blevet udvidet til i alt 24 medlemmer, så var den numeriske vækst i antallet af personer, der skulle styre det efterhånden omfangsrige ap­ parat, dog snarere end at være udtryk for en yderligere spredning af det tidli­ gere stærkt opdelte fattigvæsens bestyrelse, udtryk for et nøje overvejet forsøg på at systematisere og effektivisere fattigvæsenets mangeartede forretninger - jævnfør de særlige kommissioner og direktioner - og dermed, ved at samle alle bestyrelsens væsentligste funktioner inden for en begrænset kreds af per­ soner, udtryk for en centralisering, hvis formål det var at give bestyrelsen den fornødne fasthed, konsistens og indre sammenhæng. Imidlertid lå der i såvel sammensætningen af bestyrelsen og det store korps af fattigforstandere, der med planen af 1. juli 1799 var blevet næsten fire gange større, fra omkring 32 til omkring 125,224 som ikke mindst un­ der de vilkår, efter hvilke dette apparat skulle virke, en væsentlig årsag til de vanskeligheder og tendenser til opløsning og forfald i administrationen af de voksende opgaver, som kunne iagttages i de første 10 til 15 år efter århund­ redskiftet. Dels var arbejdet med de fattige ulønnet, og dels var arbejdet over­ draget personer, hvis borgerlige næringsvej led tab ved den tid, der gik.225 De til fattigforstandere udskrevne personer, der særligt rekrutteredes iblandt byens næringsdrivende småborgerskab,226 forsømte og modsatte sig snart det omfangsrige og uoverkommelige arbejde til fordel for private for­ retninger.227 Ved reskript af 8. september 1810 måtte derfor de borgere, der vægrede sig imod at påtage sig fattigforstanderskabet eller forsømte de pligter, dette medførte, påregne at miste borgerskabet og dermed retten til at drive forretning.228 Et andet udtryk for de vanskeligheder, som det københavnske fattigvæsen mødte ved rekrutteringen af fattigforstanderne, var reduktionen i antallet af forstanderdistrikter i begyndelsen af 1816 fra 114 til 64. Ændrin­ gen var netop begrundet med henvisning til, at de “færre Poster lettere og bedre kunne besættes” med et mindre antal forsørgelsesdistrikter.229 Men ej heller den overordnede bestyrelse af det københavnske fattig­ væsen forløb problemløst, og ved reskript af 20. oktober 1815 erstattedes den almindelige direktion, der, som ovenfor nævnt, bestod af 24 (ulønnede) medlemmer, med en såkaldt administrerende direktion på kun tre (lønnede) medlemmer.230Ved sammensætningen af den almindelige Direktion for Kø­ benhavns Fattigvæsen var der taget hensyn til den udvidelse i antallet af for­ retninger, den skulle forvalte, og til den formelle udvidelse eller forøgelse af de kategorier af byens befolkning, der nu kunne understøttes eller forsørges — såvel civile fattige af den lutherske, katolske og de reformerte menigheder som militære fattige af begge etater.231

Made with