PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Peter Henningsen

<5

Og de tyske forhold var ikke ekceptionelle. I de italienske, franske, engel­ ske og spanske byer var langt over hovedparten af indbyggerne også fattige eller decideret forarmede. En forarmet befolkning på mellem 50 til 70 pct. i de europæiske storbyer var rent faktisk almindeligt i perioden 1500 til 1800. Det betød selvfølgelig ikke, at så mange mennesker konstant havde brug for hjælp fra byernes fattigvæsen eller drog omkring som subsistensløse betlere. Mange af disse fattige tilhørte derimod gruppen af arbejdende fattige, som på grund af deres ekstremt lave lønninger konstant befandt sig i fare for at måt­ te gribe til tiggerstaven. De var dybt afhængige af konjunkturerne, af brød­ priserne, og et enkelt dårligt høstår med efterfølgende dyrtid, kunne bringe tusindvis af familier, der i gode tider ellers kunne klare sig selv, på falittens rand.7 Hvad stigende brødpriser o. lign betød for den enkelte og for det fattig­ væsen, der i krisetider skulle underholde de fattige, giver en rapport fra det københavnske fattigvæsen i 1807 et indtryk af: Hvis brødet f.eks. steg med en enkelt skilling pundet, og man anslår, at en familie med mand, kone og fire børn, havde behov for et pund brød dagligt pr. person, så betød det for et enkelt år en merudgift for husstanden på 14 rigsdaler og 46 skilling. Og det var ikke småpenge for en fattig arbejderfamilie. Og når nu, som det hed­ der i rapporten, brødets pris ikke sjældent steg med mere end en enkelt skil­ ling pundet, “og når nu husly, klæder, lys, varme mv. går frem eller stiger i lignende forhold, da kan det ikke være andet, end at fattigdom i en stad som København må tiltage”.8Også for byernes fattigvæsen var misvækst og dyrtid en økonomisk katastrofe. Når brødet steg med en skilling pundet betød det f.eks., at det københavnske fattigvæsen for brødet alene havde en årlig mer­ udgift på 30.000 rigsdaler.9 At hunger og nød var et dagligt vilkår for de fleste i ældre tid, vidner også de mange folkeventyr om. Ikke så fa eventyr handler om mad - eller man­ gel på samme - og om hvordan den heldige ved et lykketræf far adgang til mængder af mad og drikke. Sult var i den grad et grundvilkår, at tanken om hvordan man fik den stillet, optog en stor del af den fattiges liv. Forestillingen om Slaraffenland er vel så gammel som menneskeheden selv.10 Sult indgik som et hovedelement i talrige folkelige fortællinger. Det samme gælder døde­ ligheden og det forhold, at mange voksede op med kun en eller slet ingen af sine biologiske forældre, og derfor bugner eventyrene da også med stedmodre - som regel onde - der piner og plager de stakkels forældreløse.11 I sin triste fortælling om den lille pige med svovlstikkerne beskriver H. C. Andersen en type, der er som hentet ud af den barske københavnske virkelighed. Talrige kilder i Det københavnske Fattigvæsens arkiv vidner om, at den lille pige

Made with