PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvasen 1770-1840 109 Mens den egentlige bestyrelse af det københavnske fattigvæsen således under­ gik store ændringer, så fandt der ligeledes væsentlige ændringer sted i det kon­ torvæsen, der varetog de daglige forretninger i sekretariats-, bogholderi- og kassemæssig henseende, og som sådan virkede i forlængelse af og under den administrative bestyrelses virksomhed. Idet således sekretariat og bogholderi efter 1799 var samlet i ét kontor, ledet af en lønnet bogholder, og en lønnet kasserer ligeledes i et særligt kontor varetog kassevæsenet, under opsyn af di­ rektionen, repræsenteret ved den særlige formandskommission, så var kon­ torvæsenet i begyndelsen af 1845 delt i tre selvstændige kontorer, hvert under ledelse af en kontorchef for henholdsvis sekretariat, bogholderi og kasserer­ kontor, og med i alt 15 ansatte kontorister, fuldmægtige, kopister og skrivere, der lønnedes på linje med det, der gjaldt for den københavnske magistrats ansatte på samme niveau.244 Foruden de nævnte særlige karakteristika ved udviklingen inden for fattigvæsenets administration, vækst, centralisering og specialisering, så kan der altså føjes endnu et karakteristisk træk til beskrivel­ sen af dette apparats udvikling, nemlig en øget professionalisering. Set i et større perspektiv var bestræbelserne på at samle og forenkle forvalt­ ningen af det københavnske fattigvæsen kun et enkelt af flere udtryk for de bestræbelser, der efter århundredskiftet efterhånden skulle samle den spredte forvaltning af byen Københavns administration. De enkelte dele af byens anliggender havde hidtil, siden de første år efter enevældens indførelse, været henlagt under særlige kommissioner, der overvejende bestod af kongeligt ud­ nævnte embedsmænd, nogle magistratsmedlemmer og måske et enkelt eller to medlemmer af de 32 mænds forsamling.245Herved var bystyret i høj grad unddraget indflydelse på kommissionernes virke, hvilket også gjaldt det kø­ benhavnske fattigvæsen. Men det, der ved denne indretning af byens styre betegnede en spredning eller decentralisering af en i øvrigt begrænset magt, det betød omvendt en ikke uvæsentlig koncentration og forøgelse af centralmagtens muligheder for at hævde en mere gennemgribende kontrol over de enkelte dele af det enevæl­ dige samfunds lokale magtstrukturer. Imidlertid var der i de første årtier efter århundredskiftet kraftige bestræbelser hen imod at skabe større enhed i by­ styrelsen - bestræbelser, der især var begrundet i byens dårlige økonomi. Et af de første udtryk for denne udvikling var reskriptet af 31. maj 1814, der søgte at bringe orden og system i skatteopkrævningen - og det efterfølgende for­ brug.246Og i 1819 samledes brolægningsvæsenet og lygtevæsenet til ét væsen under Københavns magistrat.247 Den administrerende Direktion for Køben­ havns Fattigvæsen vedblev dog med at bestyre det københavnske fattigvæsen indtil kommunalreformen af 1857, hvorefter magistratens 3. afdeling den 1. januar 1858 overtog bestyrelsen.248