PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvæsen 1770-1840 111 mindelige Hospital eller paa andre det Fattiges Væsen tilhørende Sygestuer”. Reskriptets kategoriske afvisning af syge almisselemmers “Cuur og Medica- menter” i egen bolig modificeredes dog senere med forordningen af 9. marts 1792, i hvilken det “overlades (...) til Sogne=Commissionerne, efter Overlæg med de beskikkede Pleie=Medici, at bedømme, om de sig anmeldende Syge kunne helbredes hiemme, eller Omstændighederne udfordre, at de strax blive førte til Hospitalerne”.249 Med planen af 1. juli 1799 var byforsørgelsen og institutionsforsørgelsen sidestillede muligheder, der valgtes dels efter almisselemmernes tilstand og dels efter fattigvæsenets institutionelle kapacitet, “alle Syge, som Fattigvæse­ net har at drage Omsorg for, gives Kuur og Pleie hiemme i deres Boepæl, naar saadant kan ske, uden at deres Liv voves, eller, at de, som ere om dem, udsæt­ tes for farlig smitte (...) Men paa vedkommende Sygehospital, naar de (...) ei bør helbredes hiemme og Hospitalsplads er ledig”.250 Den ændrede vægt­ ning af forholdet imellem by- og hospitalsforsørgelsen må ses i lyset af de in­ stitutionelle rammers utilstrækkelighed i forhold til det daværende behov for pleje, og ikke som udtryk for en tilbagevenden til 1771-forordningens ideer og principper. Udvidelsen af fattigvæsenets fysiske rammer fortsatte således. For almisselemmerne og de arbejdsduelige fattige gjaldt de samme bestræ­ belser. Den voksende mængde af fattige i byen havde medført, at fattigvæ­ senets hospitaler var blevet optaget af fattige, hvis arbejdsevne var i behold, mens arbejdshusene i byens sogne efterhånden var blevet besat med de egen­ tlige pleje- eller almisselemmer, altså de helt eller delvist ikke-arbejdsduelige fattige.251 Det gjaldt derfor om at tømme især Almindelig Hospital for de ar­ bejdsduelige hospitalslemmer og placere dem i byens arbejdshuse og i byen i øvrigt ved et arbejde, ved hvilket de helt eller delvist kunne forsørge sig selv - og omvendt tømme byen og byens arbejdshuse for de ikke-arbejdsduelige pleje- og almisselemmer og placere dem i Almindelig Hospital og i andre af fattigvæsenets lemmestiftelser.252 Set i en bredere sammenhæng var formålet med den store omorganise­ ring af Københavns Fattigvæsen i 1799 at fjerne eller bekæmpe især tigger­ nes fysiske tilstedeværelse i byens gader og i øvrigt at rense byen for fattige eksistenser. De anstrengelser, der i lovgivningsmæssig henseende udfoldedes i dette øjemed, var da også langt mere omfattende end tidligere set. Eksem­ pelvis var det forbundet med bøder og tvangsarbejde at tigge (§§ 127, 130, 131 og 136), og det var ligeledes forbundet med straf ikke at angive eller ud­ levere tiggere (§§ 132 og 133). Der måtte endvidere ikke — ligeledes under straf - lægges hindringer i vejen for udlevering eller opbringelse af tiggere (§§ 134, 143, 130 og 151), og såvel fortov og vej eller gade som selve byen, dens volde og forstæder skulle holdes “ryddelige” for tiggere (§§ 142 og 146). At

Made with