PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

K eld Mikkelsen

112

bringe “nogen fremmed Betler” ril byen som “Skipper eller Færgemand” var naturligvis strengt forbudt og straffedes med bøde “fra 20 til 200 Rdlr” (§ 144).253 Det er i den sammenhæng, at oprettelsen af arbejdshusene i byens sogne og senere Tvangsarbejdsanstalten i Pustervig skal ses. Dels forbandt fattig­ væsenets direktion arbejdshusene med muligheden for en mere omfattende kontrol og et bedre opsyn med de arbejdsduelige fattige, “i Arbeidshusene kan bedst holdes Orden og haves Tilsyn, baade med Arbeiderne og med Ar- beidet”, og med det senere oprettede Tvangsarbejdshus i Pustervig blev der især givet mulighed for, som det udtrykkes, “Betleres Afvendelse med Bet­ leri”.254 Mens den sene københavnske 1700-tals fattiglovgivning lå i forlængelse af, og i de grundlæggende principper for fattigforsorg ikke afveg nævnevær­ digt fra, den tidlige 1700-tals lovgivning, især 1708-forordningen, så afveg 1799-planen på en lang række områder fra denne tradition, idet dens forlæg og inspirationskilder især var hentet fra andre nordiske, kontinentaleuropæi­ ske og oversøiske fattigvæsensindretninger. Af udenlandske byers fattigvæsen­ sindretninger var det især den i Hamborg og München, der dannede grund­ lag for indretningen af det københavnske fattigvæsen, og af indenlandske især den i Kiel, Tronhiem, Randers og Ribe.255 Den bestyrelsesmæssige side af det københavnske fattigvæsen, som den kom til udtryk i 1799-planen, var således en i det væsentlige nøjagtig kopi af det kielske fattigvæsens nye indretning af 1793, der dog igen var en kopi af det hamborgske fattigvæsens indretning af 1788. De grundlæggende træk ved denne indretning var den centraliserede ledelse og bestyrelse, bestyrelsens fordeling på en række særlige kommissioner, en kommission for forsørgel­ sen, en kommission for arbejdsvæsenet, en kommission for skolevæsenet og en kommission for sygeplejen (i København tillige et fattigvæsenets politi­ væsen og en kommission herfor), byens inddeling i en række hoveddistrik­ ter (Hauptbezirke), hoveddistrikternes inddeling i underdistrikter (Pflegebe­ zirke), hoveddistrikternes ledelse ved de såkaldte forstandere (Versteher) og underdistrikternes fattigforsørgere (Pfleger) samt indretningens økonomiske fundament, baseret på de frivillige bidrag - subskriptionen. Disse og en lang række andre indretninger ved de kielske og hamborgske fattigvæsensindret­ ninger genfindes i den københavnske plan af 1. juli 1799.256 Men også flere af de principper og retningslinjer for forsørgelsen eller un­ derstøttelsen af de fattige, der findes i 1799-planen, var hentet andetsteds fra. Det gælder eksempelvis det dengang for dansk fattiglovgivning nye princip om at forebygge (“forekomme”) fattigdommen ved for eksempel at betale den fattiges husleje, gæld, anskaffelse af værktøj og klæder m.v.257Dette prin­ cip om forebyggelse af fattigdommen fik dog ikke større betydning - eller