PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvæsen 1770-1840 113 tillagdes en ganske anden betydning end oprindeligt tiltænkt, idet bestræbel­ serne ved det københavnske fattigvæsen efter århundredskiftet gik i retning af at forebygge, at de fattige overhovedet søgte det københavnske fattigvæsens understøttelse. Også hvad forplejningen af de fattige angik, var ideerne hentet uden for landets grænser. Skønt ikke et lovgivningsmæssigt anliggende, er det følgende eksempel illustrativt for den i stort og småt gennemtrængende udenlandske påvirkning af det københavnske fattigvæsens indretning og udvikling i disse år. Hjembragt fra især de nordtyske havnebyer, satte disse ideer også deres præg på det københavnske fattigvæsens udvikling i 1800-årene. Fra Mün­ chen havde det københavnske fattigvæsen som en del af den naturalforplej- ning, der efterhånden mere og mere fortrængte pengealmissen, overtaget den såkaldte rumfordske suppe - en spise, der var opkaldt efter en grev Rumford, hvis tidligere navn i øvrigt var (sir) Benjamin Thompson.258 Fra München var denne form for naturalforplejning blevet overført til det engelske fattig­ væsen i 1796, og til det hamborgske fattigvæsen i 1797.259 Det københavn­ ske fattigvæsen (Københavns Kommunale Forsørgelsesvæsen) anvendte sta­ dig denne suppe som en del af naturalforplejningen i 1914 på Sundholm - nu fire dage ugentlig imod før alle ugens syv dage.260 Også den i snævrere forstand disciplinære side af det københavnske fat­ tigvæsens virksomhed, der indførtes med 1799-lovgivningen, og som fik sit konkrete udtryk med oprettelsen afTvangsarbejdshuset i Pustervig, var inspi­ reret udefra - hér fra Nordamerika.261 Tvangsarbejdsindretningens sanktio­ ner, der var bestemt for de ved fattigvæsenet indskrevne personer, bestod i en kombination af frihedsberøvelse og arbejde under skærpet kontrol, “Friheds Tab paa philadelphisk Maade”, og var, som det udtrykkes, “en Mellemting imellem den fri Tilstand og Forbedringshuset”.262 For den lovgivning, der i 1700-tallets sidste årtier markerede rammer­ ne for det københavnske fattigvæsens virke, kan der således spores en stadig større påvirkning fra andre nationale fattigvæsensindretninger, en internatio­ nal orientering, der blandt andet også kom til udtryk i en voksende interesse for den internationale, især tyske, litteratur om social forsorg, der recensere­ des i det københavnske fattigvæsens tidsskrifter.263Men af alle de undersøgte indretninger var det tilsyneladende især den hamborgske, der tiltrak sig de københavnske embedsmænds interesse på grund af de mange ligheder imel­ lem de to havnebyers befolknings- og erhvervsmæssige forhold.264 Den lov­ givning, der regulerede det københavnske fattigvæsens virksomhed i den her omhandlede periode, afspejlede således dels de særlige lokale problemer, det københavnske fattigvæsen stod overfor, dels byens eller metropolens interna­ tionale orientering, der også gjaldt indretningen af byens fattigvæsen.