PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

K eld Mikkelsen

120

Ladegaarden i 1770’erne. Som det ses p å billedet lå d et daværende St. Hans Hospital udenfor byens volde ved Ladegårdsåen, som stadig Løber under den nuværende Åboulevarden (Kortsamlingen: IB 1770- 80, KSA).

med den hidtidige byforsørgelse, afløstes her af et krav om “uafbrudt Arbejde i Arbejdsanstalten” og af en række disciplinære kontrolforanstaltninger, hvis egentlige formål var at begrænse understøttelsen til de absolut ringest stillede blandt de fattige, for derved med et færre antal understøttede at formindske fattigvæsenets voksende økonomiske problemer.290 Reaktionen blandt en stor del af de arbejdsføre fattige (over 50 pct.) i 2. hoveddistrikt var umiddelbart at afslå understøttelse under de ændrede be­ tingelser: I “Frue Arbejdshus for stadigen og dagligen at arbejde der”, hvilket, ifølge distriktsdirektøren, var dem “yderst modbydeligt”.291 Derimod anså distriktsdirektøren (og forstanderne) i byens 2. hoveddistrikt denne forsør­ gelsesmåde for særligt fordelagtig, idet den “højst besværlige Undersøgelse” af den fattiges personlige forhold, proceduren for tildeling af understøttelse, ikke længere var “saa vigtig”: “Den Formodning er mere end vis, at den som gaaer til Arbejdshus (...) som der imodtager Naturalforflegning (...) og un­ derkaster sig de til Vilkaar for Understøttelse bestemte Regler (...) virkelig trænger til Understøttelse”.292 Den forsørgelsesmåde, der som “Prøve” gradvist indførtes i byens 2. ho­ veddistrikt fra juli 1801, ophørte imidlertid i juli/august 1803.293 De for­ dele, distriktsdirektøren for 2. hoveddistrikt mente at kunne fremhæve ved denne forsørgelsesmåde med arbejde og naturalforplejning i modsætning til den hidtidige pengealmisse, var især, at den var “mindre bekostelig” og at fat­ tigvæsenet med kravet til den fattige om at arbejde i arbejdshus kunne undgå at forsørge mennesker, der ikke havde et egentligt eller kun et forstilt behov for understøttelse: “Den Utrængende er afholdet fra at overhænge Fattigvæ­ senet”.294Men selv om den her beskrevne forsørgelsesmåde officielt ophørte

Made with