PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Kampen m od de uværdigefa ttige 149 29. juni 1790. En inspektør tog sig af den daglige drift, mens Trinitatis sogns plejekommission havde det overordnede tilsyn. Arbejdet, de fattige blev sat til, bestod i spinding og strikning, der var fattigvæsenets foretrukne beskæf­ tigelse for de fattige arbejdere. Råmaterialerne blev leveret enten af huset selv eller, hvilket man faktisk foretrak, af folk i byen. Ved at lade de fattige for­ arbejde materialer for byens borgere, slap arbejdshuset selv for udgifter til materialer. Man havde ikke glemt målsætningen om at opmuntre de fattige til arbejdsomhed. Derfor belønnede man de flittigste med tøj, så de mindre stræbsomme kunne se fordelen ved det hårde arbejde. De fattige, som arbejdede i Trinitatis Arbejdshus, bestod både af folk, som boede i anstalten og af udefrakommende fattige, der arbejdede i anstalten om dagen, men ellers boede i eget hjem. Det var især ældre kvinder, som kun var delvist arbejdsdygtige, der boede i arbejdshuset. Desuden var der i nogle år en ’interimistisk plejeanstalf for unge piger. Af de fattige, der arbejdede i stif­ telsen, men havde eget hjem, kunne omtrent halvdelen klare sig med det de tjente i arbejdshuset, mens den anden halvdel fik tildelt almisse ved siden af deres løn. I første halvdel af 1800-tallet blev Trinitatis Arbejdshus udvidet flere gan­ ge. F.eks. oprettedes der ti ekstra pladser i 1804 og i 1819 kom der seks ekstra pladser til, da man fjernede tre kakkelovne. Belægningen var på omkring 75 lemmer, da den var på sit højeste. Gennemsnitsalderen i arbejdshusene var forholdsvis høj, og det var et problem, man så alvorligt på i fattigvæsenet, da de indsatte ikke var i stand til at arbejde i den udstrækning, det var intentio­ nen. Arbejdshusene var i slutningen af 1700-tallet i høj grad blevet plejean­ stalter for ældre og handicappede. De indlagte fattige nød en meget begrænset frihed. De måtte forlade an­ stalten inden morgenens arbejde begyndte kl. 6 og igen midt på dagen mel­ lem 12 og 14. Men så måtte de også arbejde til om aftenen. Lemmerne havde fri om søndagen og måtte her forlade anstalten, men skulle være hjemme in­ den kl. 21. Udenfor disse tidsrum skulle lemmerne have særlig tilladelse for at gå ud. Omkring 1840 besluttede fattigvæsenets direktion, at fattigvæsenets lo­ kaler skulle benyttes på en bedre og, ikke mindst, en mere økonomisk måde. Det resulterede i at flere af arbejdsanstalterne blev nedlagt. Deriblandt Tri­ nitatis Arbejdshus, der blev lukket omkring årsskiftet 1840-41. De indsat­ te blev fordelt i fattigvæsenets øvrige arbejdshuse. På grund af den tidligere overbelægning var man allerede i 1820’erne begyndt at flytte indsatte til an­ dre anstalter. Således blev nogle af de ældre lemmer overført til Vor Frelsers Sogns Arbejdshus i 1825, og da arbejdsanstalten på Ladegaarden åbnede i 1822, blev den aftager af mange af byens fattige.34