PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

I 1780’em e levede der omkring 85.000-90.000 mennesker i den gam le by bag voldene. Vi må forestille os, a t der har varet en voldsom trangsel i byen og kilderne firta ller da også, at indbyggerne kun havde m eget lidt plads a t boltre sigpå. Byen ga v ikke m ulighedfor, at derf i r alvor kunne skabes sarlige velha- verkvarterer og sarligefattigkvarterer. Rige ogfa ttige levede stort set dør om dør indtil voldene i 1857 blev sløjfet, og de mere velstående borgereflyttede ud i de nye kvarterer, nord og vestfo r København (gengivet efter E. C. Hauber: Beskrivelse over den kongelige danske Residentsestad Kiøbenhavn og de kongelige Slotte paa Landet, 1783). Om bogens bidrag I kapitel 1 giver Peter Henningsen en oversigt over fattigvæsenets historie og de fattiges vilkår i København i perioden 1500 til 1800. Hovedvægten lig­ ger på det 18. århundrede, hvor det københavnske fattigvæsen gennemgik en “professionalisering” bort fra en mere eller mindre tilfældig fattigpolitik, præget af almissegivning uden de store restriktioner, og med tilladelse for de fattige til at betle på gader og stræder. Med den store fattigvæsensforordning fra 1708, og de efterfølgende justeringer i løbet af århundredet - især i 1771, 1792 og 1799 - blev byens fattigvæsen nu lagt i faste, administrative rammer, kulminerende med den store fattigvæsensplan fra 1799, hvor man ser tilløb til en fattigforsørgelse, der ikke er uden lighed med de principper, som ellers først så dagens lys med indførelsen af velfærdsstaten efter 2. Verdenskrig.

Made with