PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Kampen m od de uværdigefa ttige

159

Noter

1 Bronislaw Geremek: Poverty. A History, 1994, s. 19, 38. 2 Selv om Reformationens nye verdensbillede kan tilskrives en delaf udviklingen, var det ikke kun den nye tro, der spillede ind på det ændrede syn på fattige. Mange af de ændrin­ ger, der skete, var allerede begyndt i den katolske periode og skete sideløbende i såvel ka­ tolske som protestantiske lande. Se videre Peter Henningsen: Min hånd er streng, men mit hjerte er varmt. Kampen mod fattigdommen i det tidlig moderne Europa, ca. 1500-1800 (upubl. manuskript), KSA. 3 Carsten Selch Jensen: Byerne og de fattige - den internationale baggrund for den danske udvikling, Søren Bitsch Christensen (red.): Middelalderbyen, 2004, s. 296. 4 Alexander Cowan: Urban Europe 1500-1700, 1998, s. 160. 5 Christoph Sachsse & Florian Tennstedt: Geschichte der Armenfursorge in Deutschland vom Spätmittelalter bis zum 1. Weltkrieg, 1980, s. 87, 101. 6 Alexander Cowan som ovenfor anført, s. 164; Bronislaw Geremek som ovenfor anført, s. 207f. 7 Paul Slack: The English Poor Law 1531-1782, 1990, s. I4ff. 8 Bronislaw Geremek som anført s. 216. 9 Paul Slack som anført, s. 40 10 Catharina Lis & Hugo Soly: Poverty and Capitalism in Pre-Industrial Europe, 1979, s. 127f; Norman Longmate: The Workhouse, 1974, s. 23ff. 11 Thorsten Sellin: Pioneering in Penology: the Amsterdam houses of correction in the six- teenth and seventeenth centuries, 1944, s. 20ff. 12 Thorsten Sellin som anført s. 30, 87f. 13 Bronislaw Geremek som anført s. 219; Catharina Lis og Hugo Soly som anført, s. 1 18ff. 14 Olaf Olsen: Christian 4.s tugt- og børnehus, 1978 s. 12; Thorsten Sellin som anført s. 102ff. 15 Således oprettede Bremen, Hamburg og Danzig tugthuse i 1609, 1614 og 1629. I anden halvdel af 1600-tallet fulgte Breslau, Nürnberg og Wien i 1670, mens Leipzig oprettede tugthus i 1671, Lüneburg i 1676, Braunschweig i 1678, Frankfurt am Main i 1679, Mün­ chen i 1682, Magdeburg og Spandau i 1687 og Königsberg i 1691, Catharina Lis & Hugo Soly som anført s. 120. 16 Catharina Lis & Hugo Soly som anført s 117; Christoph Sachsse & Florian Tennstedt som anført s. 97. 17 Ibid. s. 92f. 18 Ingrid Markussen: Til Skaberens Ære, Statens Tjeneste og vor egen Nytte, 1995, s. 58. 19 Kong Christian den Tredies Koldingske Reces af 1558, trykt i Samling af Gamle danske Love, udg. af J. A. Kolderup Rosenvinge, 1824, kap. 62, s. 28 lf. 20 Missive til lensmændene og købstæderne over alt riget om at sende de løsgængere, som ikke kunne gøre rede for sig, i jern til København og have opsyn med, at kongens breve om løs­ gængere overholdes, 13. aug. 1576., trykt i Corpus Constitutionum Daniæ. Forordninger, recesser og andre kongelige breve, Danmarks lovgivning vedkommende 1558-1660 bd. 2.: 1576-95, udg. afV. A. Secher, 1889-90, s. 20. 21 Åbent brev om pågribelse af løsgængere i Sjælland, Skåne, Halland og Blekinge, 20. septbr. 1597, trykt i Corpus Constitutionum Daniæ. Forordninger, recesser og andre kongelige breve, Danmarks lovgivning vedkommende 1558-1660., bd. 3: 1596-1621, udg. af V. A. Secher, s. 57f. 22 22.3.1599, 29.3.1599, 16.4.1602, 1.1.1606, 29.1.1607, 26.6.1609, 23.3.1613. 23 Olaf Olsen som anført, s. 12ff.; Missive til 18 lænsmænd, 26. juni 1609. 24 Anne Kathrin Brinker: Armenfursorge als Sozialpolitik im frühmodernen dänischen Staat,