PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

5 Hjertets rene sprog Fattigskolelærerinden Henrica Gembses patriotisme

P eter Wessel Hansen

Indledning Oplysningstiden en brydningstid i Europas historie, hvor nye patriotiske tan­ ker om frihed og lighed blev diskuteret i overklassen. Tiden var rig på pole­ mik og ideer om, hvordan verden ville blive bedre, når det gamle traditions­ bundne samfund afløstes af et nyt med oplyste borgere. Kun enkelte steder blev “eksperimentet” for alvor ført ud i livet (Frankrig og USA). Helt så vold­ somt ønskede de fleste danske oplysningsfolk ikke, at omvæltningerne skulle være. Man ønskede blot at reformere samfundet ved bl.a. at introducere et nyt og mere positivt syn på de lavere samfundsklasser - almuen - og at arbejde for fattigdommens afskaffelse. Danmarks hovedstad København rummede som kongelig residensstad og landets absolut største by stort set den samlede danske magtelite, som folkene i bystyret og ledelsen af stadens fattigvæsen hørte til. Det var i denne gruppe man kunne finde en lang række af tidens allermest foretagsomme oplyste borgere, og det kom i 1700-tallets sidste halvdel til at præge byens admini­ stration. Historien om Oplysningstiden og patriotismen i København kan således hurtigt blive en magtelitens historie, hvori man ikke far undersøgt om lovgiv­ ning og intentioner satte sit præg længere nede i samfundet. Det skyldes som oftest manglende eller vanskeligt tilgængeligt kildemateriale, at det kan være svært at bedømme dette. Alligevel er det dog muligt at finde spor af patriotis­ men i den bredere befolkning. I det følgende vil jeg ved hjælp af en samling breve, skrevet af fattigskolelærerinden Henrica Gembse i årene 1792-1798 til Københavns Magistrat, forsøge at eksemplicificere en patriotisk påvirkning. Først vil jeg imidlertid kort skitsere, hvad ideologien i store træk gik ud på.

163

Made with