PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Peter Wessel Hansen

166

Det patriotiske verdensbillede Grundstenen i det patriotiske samfund var den dydige borger, som arbej­ dede for almenvellet af kærlighed til fædrelandet - det var altså kærligheden til fædrelandet, der var drivkraften. Alle, der handlede uegennyttigt og til det almindeliges gavn, var i princippet patrioter, og folk fra alle stænder kunne ifølge den patriotiske tankegang opdrages til borgerdyd. Blandt midlerne til opdragelse og oplysning var en række patriotiske skrifter, bl.a. det historiske værk “Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere, samlede ved Ove Malling” fra 1777. Her blev forskellige historiske personers patrioti­ ske handlinger fremstillet som forbillede for læseren. At bogens opdragende formål var vigtigere end det historiske, understre­ ges ved, at den ikke er kronologisk opbygget, men inddelt efter 18 patriotiske moralbegreber eller borgerdyder: Religion, Menneskekierlighed, Høimodig- hed, Kierlighed til Fædrenelandet, Troskab mod Kongen, Kiekt Mod, Stand­ haftighed, Tapperhed, Snildhed, Sindighed, Ædelmodighed, Retfærdighed, Trofasthed, Embedsiver, Vindskibelighed, Flid i Studeringer, Goddædighed og Store Fortienester af Staten. Den vigtigste af dyderne var fædrelandskær­ ligheden, som medførte, at borgeren ønskede at leve dydigt og sætte almen­ nytten foran egne interesser. Ove Malling fremhævede, at alle stænder og nationaliteter havde patriotisk potentiale ved at bringe historier om både patriotiske mænd, kvinder, bønder, borgere, adelige, danskere, holstenere, nordmænd etc. Både heltegerninger i krigstid, særlig embedsiver og vedbli­ vende, driftig og fremsynet arbejdsindsats til statens bedste blev betragtet som patriotiske gerninger, og det blev gjort klart, at det var muligt for alle at opnå det ærefulde prædikat patriot.5 Det patriotiske verdensbillede omfattede således alle dele af landets be­ folkning, men det var stort set kun det højere borgerskab, der deltog i den pa­ triotiske debat og kultur. Man kunne manifestere sin patriotiske interesse på mange måder: I tidsskrifter som Minerva, Borgervennen og Patrioten kunne man deltage eller blot orientere sig i debatter om f.eks. reformer, forholdet mellem stat og borger og om hvordan almennytten kunne styrkes. Patrioti­ ske borgere kunne også melde sig ind i et af de mange patriotiske selskaber, som knopskød fra omkring 1770. Selskaberne arbejdede for produktivitetens højnelse i industri, manufaktur og landbrug, f.eks. gennem præmieæskninger til særligt innovative eller flittige borgere, ligesom de også udgav oplysende skrifter med både generelt patriotiske artikler og mere konkrete forslag til for­ bedring af landbrug, industri etc.6 Den patriotiske borgerkulturs idealer var som nævnt i konflikt med den aristokratiske rangkultur. Hvor man i den aristokratiske kultur lagde vægt på ydre ting som titler, etikette, luksus og klædedragt, lagde den nye patriotiske kultur vægt på indre ting som naturlighed, beskedenhed, følsomhed og med