PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Hjertets rene sprog 167 følelse. Særligt under og efter den franske revolution slog de nye idealer for alvor igennem. Borgerskabet havde tidligere efterlignet aristokratiet, men nu tilegnede aristokratiet sig i stedet borgerskabets nye idealer.7 Abraham og Henrica Gembses skæbne Den 9. marts 1792 udsendtes forordningen om det københavnske fattig­ væsen, som bl.a. bød, at fattigvæsenets fire friskoler, som siden 1772 havde stået for undervisning og håndarbejde for fattige folks børn, med tiden skulle forenes med fattigvæsenets arbejdshuse, som enten var eller var ved at blive oprettet med tilknyttede fattigskoler. Med andre ord skulle friskolerne sam­ menlægges med, og elever overføres til, arbejdshusene.8 Københavns Magistrat, som fattigvæsenet siden 1781 havde været un­ derlagt, ønskede, at sammenlægningen allerede skulle ske til den næstkom­ mende Mikkelsdag (29. september). De fire plejekommissioner, som havde opsyn med friskolerne og arbejdshusene, blev anmodet om ikke at afskedige friskolernes personale, for uden arbejde kunne de ansatte risikere at falde fat­ tigvæsenet til byrde. Den 80 år gamle skoleholder Abraham Gembse ved fri­ skolen i Pilestræde ønskede man dog at give en pension på 100 rigsdaler årligt efter 18 års tjeneste. Pensionen svarede til hans hidtidige løn ekskl. frit hus og brænde, som havde været en del af skoleholderlønnen.9 Den aldrende skoleholder Gembse havde tilsyneladende ikke hørt me­ get om de planer, der var med friskolerne, da han den 8. oktober i et brev til Magistraten spurgte, hvor skolen skulle flyttes hen, og om han og hans datter Henrica, som havde været læremoder10ved skolen i 14 år, stadig kunne regne med ansættelse. Få dage efter fik de to skolefolk - på trods af reskriptets op­ fordring - besked om at fratræde, men hvor Abraham snart fik tilkendt sin pension, stod datteren Henrica i en langt værre situation uden arbejde og uden indkomst.1 Derfor skrev Henrica i slutningen af 1792 en række breve til Magistra­ ten, hvori hun klagede over afskedigelsen. Hun mente ikke, at hun var blevet varslet i god nok tid og fandt det uretfærdigt at hun skulle afskediges. Hun var godt nok blevet tilbudt ca. et halvt års løn i fratrædelse, men det ønskede hun ikke at modtage, da hun mente, at det var hendes ret at fa fast pension eller arbejde. Da hun senere blev tilbudt en stilling som læremoderens med­ hjælper i Nicolai arbejdshus, takkede hun også nej hertil. Det var under hen­ des værdighed, som tidligere læremoder, at tjene under en anden læremoder. Henrica antydede endda overfor Magistraten, at læremoderen var blevet an­ sat på hendes bekostning, og det endda med en højere løn, eftersom hun var i familie med et af plejekommissionens medlemmer. Men på trods af klagerne tilbød Magistraten og plejekommissionen ikke Henrica en anden ordning,