PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Peter Wessel Hansen

176

Friskolerne var anlagt for “til Guds Ære og Statens Almindelige Beste at oplære Fattige og Forladte Børn i den Sande Guds Kundskab Borgerlige Dy­ der og Arbeydsomhed”. Børnene skulle oplyses, blive nyttige borgere, og få et anstændigt levebrød til deres egen og andres lykke. Kristendom, retsindighed og borgerlige dyder blev fremhævet som den vigtigste del af undervisningen, og i timerne skulle børnene bl.a. anvises til velanstændighed, høflighed og venlighed imod deres næste, flid og forsvarlighed i deres arbejde “og andre til det Borgerlige Liv i Særdeleshed henhørende Pligter”. Iver og flid blandt både personale og børn blev belønnet med forfrem­ melse og præmier, og i det hele taget ville man hellere anerkende de dygtige og arbejdsomme end straffe de dovne. Personalet skulle omgås børnene med venlighed og kærlighed og gøre skolen til et “fornøyeligt og tillokkende Læ­ rested”, som skulle frembringe en “Ædel Drift og sand Lyst til det gode” hos børnene. Til læremødrene havde man lavet en særlig præmieordning for at opmuntre dem “til en Ædel Efterstræbelse i en roesværdig vinskibelighed og Lære maade”. Den læremoder, som underviste flest arbejdende børn, og hvis indtjening overgik de andre skolers, fik den største præmie, og sådan blev de fire frisko­ lers læremødre belønnet efter fortjeneste. Men havde to læremødre gjort sig lige meget fortjent til en præmie, så fik den læremoder præmien, som efter direktionens vurdering havde “Fortrin i Fliid, Stræbsomhed, Reenligheds og ordens Holdelse samt i Fordeelagtig omgang til opmuntring for Børnene.”54 Det var altså disse krav om patriotiske handlinger, som blev stillet til Henrica og de andre læremødre ved friskolerne, og det er vel på den baggrund, at vi, ikke overraskende, også støder på dem i Henricas breve. Flenrica undlod ikke at gøre opmærksom på, at hun havde fået præmier og betaling fra både Landhusholdningsselskabet og Kommercekollegiet.55 I registeret over navne og institutioner i Landhusholdningsselskabets brevjour­ naler optræder de københavnske friskoler hyppigt. I friskolernes tilfælde søg­ te man primært om præmier på elevernes vegne. Også elever fra Abraham og Henrica Gembses friskole blev tildelt præmier, men intet tyder på at børnene fra Gembses skole fik flere præmier end børn fra andre friskoler.56 Henrica Gembse selv er også nævnt i Landhusholdningsselskabets brev­ journaler, i nogle tilfælde i forbindelse med de præmierede børn, og i et par andre tilfælde i 1782-83 og 1788-89, fordi hun selv skulle præmieres. Hen­ rica havde gjort sig fortjent til Landhusholdningsselskabets præmier for at spinde “floret”, som hun også havde lært andre. Hun havde tillige lært to bondekoner at spinde og havde på skolen undervist i adskillige slags spind, præcis som hun selv fortalte Magistraten, og som hun havde attester på.57

Made with