PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Peter Wessel Hansen

178

Henrica Gembse - den strategiske patriot Friskolen, fattigvæsenet, Landhusholdningsselskabet, Kommercekollegiet, borgerskabet, litteraturen, ja hele samfundet var påvirket af og agerede tilsy­ neladende på baggrund af det patriotiske tankegods. Med det for øje synes det ikke underligt, at det også skulle gælde Henrica. De institutioner, som stillede krav til hende og som hun ved flid kunne fa præmier af, formulerede alle patriotiske krav, og derfra kendte hun til denne væsentlige strømning i tiden. Patrioterne tilhørte borgerskabet, mens bønder, håndværkere og andre fra de lavere stænder næppe kendte meget til de patriotiske paroler. Henrica sy­ nes at komme fra et miljø på grænsen mellem disse to grupper. I kraft af fa­ derens arbejde som politibetjent og skoleholder har hun tilhørt middelstan­ den i bysamfundet. Henrica Gembses patriotiske ytringer er interessante som eksempel på, at også en kvinde af det lavere borgerskab, og ikke kun mænd af det højere, formulerede patriotiske tanker på skrift. Spørgsmålet er imid­ lertid, om Henrica som sådan virkelig var patriot, eller om hun blot anvendte patriotismens sproglige arsenal strategisk med egen fordel for øje. Først med henblik på at profitere af præmierne og dernæst i sin argumentation for sin ret til pension. Præmieringerne fra Landhusholdningsselskabet og Kommercekollegiet vidner om, at Henrica Gembses flittige arbejde ved friskolen i samtiden blev betragtet som patriotisk. Det er derimod sværere at vurdere, om hun opfat­ tede sig selv som patriot eller ej. For en vurdering heraf er det væsentligt at erindre, at hun havde et egennyttigt motiv med at skrive brevene, nemlig at få en pension. Magistratsmedlemmerne var, som en del af Københavns bor­ gerskab, med stor sandsynlighed påvirket af den fremherskende patriotisme. Måske regnede Henrica ligefrem med, at patriotismen kunne bruges strate­ gisk i hendes sags tjeneste og fremstillede derfor sig selv på denne måde. Flen- des næsten overdrevne selvretfærdighed kunne måske tyde på, at den patrio­ tiske patos var et behændigt retorisk led i en velovervejet selviscenesættelse. Sandsynligvis forherligede Henrica skildringen af sin egen person, og fremstillede sin situation værre end den var, men det er selvfølgelig svært at gennemskue, i hvor høj grad hun overdrev egne fortræffeligheder. Det er imidlertid heller ikke det centrale. Det centrale er, at hendes breve til Magi­ straten viser, at det ikke kun var personer fra det højere borgerskab, som var bekendt med de patriotiske strømninger. Det gjaldt derimod også personer som Henrica fra den lavere middelstand. Det er tænkeligt, at Henrica betrag­ tede sig selv som patriot og at hun som ansat på friskolen rent faktisk havde ageret i en patriotisk ånd, men det er mindst lige så tænkeligt, at hun samti­ dig bevidst benyttede sig af sine dokumenterede patriotiske gerninger og den