PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

6 Mangfoldige arter af borgerlig virksomhed Fattigvæsenets skoler og den københavnske folkeskolelov fra 1814

S v en d Ranvig-Christensen &Asger Boe Wille

Indledning Da 1700-tallet gik på hæld, så et omfattende og nyskabende initiativ dagens lys i København. Christian 7. (i praksis kronprins Frederik), lod i et åbent brev af 1798 bekendtgøre, at hovedstadens fattigvæsen skulle omstruktureres, således at man kunne sætte samlet ind over for den fattigdomsbyrde, som en række initiativer fra især 1700-tallets sidste halvdel ikke havde formået at få bugt med. Brevet sætter navn på de forskellige medlemmer af den nye direktion, der udpeges fra kollegier, gejstlige embeder og juridiske institutioner. Ove Malling blev udpeget fra Finanskollegiet, J. H. Bårens fra Hof- og Stadsret­ ten, biskop Viktor Kristian Hjort, Johan Ludvig Reventlow og oberstløjtnant Noldte samt galanterihandler Biankensteiner, de sidste to fra henholdsvis de reformerte og de katolske menigheder.1 Det nye fattigvæsen skulle i mod­ sætning til tidligere også gælde for land- og sømilitærets og de reformerte og katolske fattige. Man sikrede sig med andre ord medvirken fra næsten alle politiske, religiøse og repræsentative institutioner og myndigheder, og der­ med signalerede man, at man ønskede et bredt fundament for kampen mod fattigdommen. Det bør også fremhæves, at flere af de deputerede havde baggrund i det patriotiske borgerskab. J. H. Bårens, Ove Malling og V. K. Hjort deltog f.eks. i de offentlige diskussioner om uddannelse og patriotisme, og gjorde sig også bemærkede på en række andre “oplysningsprægede” områder. Borgerskabet havde i det hele taget fået større adgang til den offentlige administration og stedse mere indflydelse i det offentlige liv i løbet af det 18. århundrede.2 I det royale brev understreges det, at det nye fattigvæsen skal sikre hånd­ hævelsen afgrundreglerne i fattigforordningen fra 1792, men derudover blev direktionen givet vide rammer for indholdet af den nye plan.

183