PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

M angfoldige arter a f borgerlig virksomhed

185

1700-tallets reformer Som nævnt var omstruktureringen af Københavns Fattigvæsen nyskabende i sine omfattende ambitioner, og den kan ses som et svar på især 1700-tallets mindre omfangsrige, og i hovedsagen fejlslagne fattigdomsbekæmpelse. Idéer om fattigdomsforebyggelse gennem skolegang havde vundet stadig større indpas op gennem 1700-tallet, og allerede Frederik 4. s fattigforord­ ning af 1708 var epokegørende ved at demonstrere den enevældige regerings tro på uddannelse som udgangspunktet for samfundsmæssige forbedringer.7 Også i den næste store forordning om det københavnske fattigvæsen - “For­ ordning, Angaaende en almindelig Pleye-Anstalts Indretning udi København til Underholdning for Stadens Fattige” - fra 1771, spillede de fattige børns skolegang en væsentlig rolle. Det lykkedes i løbet af 1770’erne - især via ind­ flydelse fra oplysningsmanden Hans Holck - at få oprettet fire fattigskoler ved kirkerne i Vor Frue, Nikolaj, Trinitatis og Vor Frelsers sogne,8og disse skoler skulle blive et udgangspunkt for afsnittet om skolegang i fattigvæsensplanen af 1799.9 Den Almindelige Plejeanstalt fik lov at fortsætte sit virke efter Struensees fald, men de manglende resultater førte til en række indskærpelser i 1792. Det mest interessante ved den ellers ikke nyskabende forordning var en be­ stemmelse om, at fattig- og friskolerne skulle sammenlægges med fattigvæse­ nets arbejdshuse.10 Med sammenlægningen håbede man at afhjælpe skoler­ nes finansieringsproblemer og samtidig at give børnene undervisning i nyt­ tige håndværk. Alligevel viste forordningen sig utilstrækkelig og blev bl.a. hæmmet af, at den københavnske fattigforsørgelse hidtil havde hørt under de enkelte sogne og ikke under en central administration. Man havde brug for en samlet koordinering af fattigforsorgen, herunder skolegangen for al­ muen. Fattigvæsensplanen a f 1. juli 17 99 I 1798 bekendtgjordes det, som indledningsvist nævnt, at det københavnske fattigvæsen skulle gennemgå en omfattende omstrukturering. Ud over ned­ sættelsen af kommissionen understregede kongens brev også, at det nye fat­ tigvæsen skulle sikre håndhævelsen af 1792-forordningens grundregler. Der­ udover blev direktionen givet vide rammer for at formulere indholdet af den nye plan. I tråd med 1700-tallets initiativer lagde Reventlow, Bårens og de andre medlemmer af Fattigvæsensdirektionen i deres indsendte forestilling (dvs. forslag) stor vægt på den frie skolegang for alle børn af fattige og uformående forældre. Undervisning blev i uddannelsesoptimistisk ånd betragtet som et