PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

M angfoldige arter a f borgerlig virksomhed 189 der Moral, Religion und Rechtslehre nach den Gründen der Vernunft. Udover de nævnte undervisningsmaterialer indeholder instruksen også de ønskede målsætninger for elevernes undervisning samt de retningslinier, som læreren skal efterleve. Instrux for Læreren ved Almindelig Hospitals Skole Lærerinstruksen er præget af et stærkt ønske om kontrol. Der er ikke blot tale om en overordnet undervisningsplan, men også om et forsøg på at styre både lærer og elever. Lærerens opdragelse af børnene er på forhånd nøje tilrette­ lagt: “Han lede dem ved hver Lejlighed til gjensidig Kjerlighed, Overbærelse, Tjenstfærdighed, Godgjørenhed, Forsonlighed, Lydighed og Ærefrygt mod deres Forældre og Foresatte, til Blufærdighed, Oprigtighed og Redelighed i Omgang, til Taalmodighed, Langmodighed og Sagtmodighed ved Fornær­ melser, til Arbejdsomhed, Maadelighed, Nøjsomhed, Renlighed o.d.l.” Som det ses er intet overladt til tilfældighederne, og selv børnenes gang til og fra skole skal foregå uden larm og ballade.21 Den vægt, som fattigvæsensplanen af 1. juli 1799 lægger på vejledning og faren ved lediggang, kommer i lærerinstruksen til udtryk gennem forbud. Vejledning, som den omtales i planens § 70, hvor undervisningen skal “vei- lede mere til Selvtænken, end til udenadslæsning” kommer umiddelbart i konflikt med direktionens ønske om kontrol med skolens dagligdag. Et mo­ derne menneske ville f.eks. næppe mene, at der var tale om “Selvtænken” når børnene bl.a. foreskrives, hvordan deres gang til og fra skole skal forme sig. At vejlede til selvtænken handler således snarere om at lede børnene frem til bestemte erkendelser, som direktionen på forhånd har defineret, ikke at bør­ nene skal lære at danne sig deres egne personlige meninger om tingene. Det var fattigvæsensplanens intention, at den boglige uddannelse skulle forme de fattige børn til gode statsborgere, og i instruksen gentager det sam­ me mønster sig. Fattigvæsensplanens § 61 er ordret citeret på instruksens første side og det understreges, at læreren ved hjælp af de i § 63 beskrevne fag skal se det som sin pligt at opfylde paragraffernes mål. Udover den bog­ lige dannelse beskæftiger lærerinstruksen sig også med børnenes håndværks­ mæssige uddannelse, og i tråd hermed gør instruksen det klart for læreren, at ørkesløshed og dårlige vaner er en kilde til fattigdom. Det fører med andre ord til armod, når børnene spilder deres tid og er uproduktive, hvorfor lære­ ren skal opmuntre dem til “Haandarbeide, og vise dem Nødvendigheden og Nytten af samme”.22 Mangor, Bårens og Biankensteiner er ikke afveget fra de overordnede ide­ er, som gjorde sig gældende i fattigvæsensplanens skoleafsnit. Til gengæld har de som ovenfor nævnt i højere grad lagt vægt på kontrol, som et middel til at