PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

M angfoldige arter a f borgerlig virksomhed 195 hærførere. Det er ikke usandsynligt at “vindskibelighedsafsnittet” især har været benyttet i skolerne for at opvække eleverne til flid. Bøgernes morale falder i tråd med de patriotiske intentioner, der kom til udtryk i både fattigvæsensplanen og lærerinstruksen. Om hver af bøgerne kan det siges, at formålet er at danne bevidste og arbejdsomme borgere og højne almuens kundskabsmæssige niveau, ligesom børnene skal lære om de­ res bestemmelse og plads i samfundet. En plads, som de skal udfylde med stor pligtfølelse over for samfundet. Det er nødvendigheden af at uddanne og op­ løfte den enkelte stands kundskabsmæssige niveau, som driver værket. Den patriotiske retorik kommer således også til udtryk i fattigdirektionens ønsker for den reelle implementering af fattigvæsensplanens skoleafsnit. Lærerinstruksen bærer præg af et ønske om udstrakt social kontrol. Ved at bestemme præcis hvilke bøger læreren må bruge, kan direktionen lede bør­ nene i retning af de erkendelser, der er vigtige for deres bestemmelse. Den “selvtænken” der blev omtalt i fattigvæsensplanen er altså styret af de moral­ ske eksempler, som direktionen ønsker fremdraget. Folkeskolelovene a f 1 8 1 4 Med fattigvæsensplanen af 1799 havde man udstukket retningslinierne for fattigvæsenets skoler i København, men det var først med nedsættelsen af Den Københavnske Skolekommission i 1809, at man søgte at organisere alle almue- og borgerskoler i hovedstaden. Den 30. november 1806 indsendte stiftsprovst Frederik Plum, efter drøftelser med Sjællands biskop Nikolaj Bal­ le,41 “Forslag om Organisation af Skoletilsynet i Kiøbenhavn til Danske Kan­ celli.”42 Plums forslag drejede sig om et samlet opsyn over de københavnske skoler, og ikke om et egentligt skolereglement. Stiftsprovsten var stærkt op­ taget af at fa forbedret skoleforholdene, og bragte selv erfaringer med sig fra Slagelse, hvor han havde stået bag udformningen af en Plan for en offentlig Læse- og Arbeidsskole (1799).43 Plum var af den mening, at situationen ville udvikle sig katastro­ falt, hvis ikke der med et systematisk opsyn blev sat samlet ind over­ for de mange uegnede skoleholdere og lærere. Med henvisning til det igangværende skolekommissionsarbejde, hvis fokus var rettet mod skolevæsenet i landdistrikterne og købstæderne, stillede stiftsprov­ sten følgende spørgsmål: “Om Opsyn over Skolerne skulde være min­ dre nødvendigt i Kiøbenhavn end i Provincialstæderne og paa Landet? Plum opfordrede derfor til, at skoleholdere og lærere af begge køn blev underlagt sognepræsternes opsyn for dermed at undgå, at børnene blev over­ ladt til inkompetente undervisere. Skoleholderne burde hvert år stå til regn­ skab for det forgangne år overfor sognepræsterne, hvis opgave det efterføl