PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Svend Ranvig-Christensen &Asger Boe Wille

196

gende skulle være at orientere provsterne, der igen skulle indgive overordnede indberetninger til Magistraten og til Biskoppen, som endelig skulle under­ rette Danske Kancelli. Sandsynligvis på grund af. det kaos, som bombardementet af København afstedkom i 1807, kom responsen på Plums forslag først to år senere (1809), i form af “Kongelig Resolution angaaende Stiftsprovst Plums Forslag efter Kancelliets Forestilling af 12. April 1809.” Resolutionen mere end vedgår Plums kritik af det eksisterende opsyn med almueskolerne, og betror arbejdet til en kommission bestående af medlemmer afMagistraten og Fattigdirektio­ nen, samt verdslige og gejstlige repræsentanter. Den 7. juli 1809 underskrev kongen et kommissorium, der blev sendt til kommissionens medlemmer. Kommissoriet udbeder sig udelukkende forslag til et overordnet opsyn med de københavnske skoler, nøjagtigt som Plums udspil fra 1806 havde gjort det.44 Fælles for kommissionsmedlemmerne var deres samfundsmæssige place­ ring. De tilhørte enten adelen, den højere gejstlighed eller det patriotiske bor­ gerskab, og hovedparten stod i statens eller kirkens tjeneste: overpræsident, Baron Frederik Adeler (1764-1816), Gehejmestatsminister Ove Malling (1746-1829), Borgmester i København, Morten Hiorthøy (1738-1815), As­ sessor og medlem af Fattigvæsenets direktion, Johan Henrich Bårens (1761- 1813), stiftsprovst og dr. theol., Frederik Plum (1760-1834), og provst i Hol­ mens provsti, Viktor Kristian Hjort (1760-1818).45 Biskop, dr. theol. Mun­ ter udnævntes som sidste medlem, 29. december 1809.46 Både Malling, Bårens og Hjort havde deltaget i reorganiseringen af Fattig­ væsenet i 1799, Malling som direktør for Fattigdirektionen, Bårens og Hjort som almindelige medlemmer. Stiftsprovsten Stiftsprovst Frederik Plum var initiativtager til “Forslag om en Organisation af Skoletilsynet i Kiøbenhavn”, og samtidig en af mændene bag tidsskriftet “Egeria. Fjerdingsaarsskrift for Opdragelses og Undervisningsvæsenet i Dan­ mark og Norge”, som især blev læst af præster, skoleholdere og andre em- bedsmænd, men også af en fremskridtsvenlig adelsmand som Johan Ludvig Reventlow.47 Plum var også manden bag “Plan for en offentlig Læse- og Ar- beidsskole i Slagelse” (1799), og han havde udgivet “Haandbog for Lærere og Opsynsmænd ved Borger- og Almue-Skolerne, en frie Omarbejdelse af Rie- manns Beschreibung der Reckanschen Schule” (1802). Alt tyder på, at Plum var særdeles optaget af, og aktivt engageret i, almuens uddannelse. “Haandbog for Lærere og Opsynsmænd ved Borger- og Almue-Skolerne, en frie Omarbejdelse af Riemanns Beschreibung der Reckanschen Schule” er