PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Misericordia

37

oprettelse i april 1800.78

Fattigvæsenet i Hamburg - som var blevet nyordnet i 1788 - kom til at inspirere hele det nordeuropæiske fattigvæsen i de følgende år. Byen var ble­ vet inddelt i 60 mindre distrikter, fordelt på fem hoveddistrikter med hver 12 distrikter under sig. I spidsen for hvert hoveddistrikt stod to fattigforstandere, som hver havde seks distrikter under deres opsyn. I hvert af de 60 distrikter udpegedes tre borgere som ulønnede fattigplejere. De havde som opgave at tage sig af de fattige i deres område og rådføre sig med forstanderen for det pågældende distrikt. Som ansvarlig for de fem hoveddistrikter stod et Armen- kollegium, som var sammensat af en blanding af folk fra bystyret og forstan­ dere for byens milde stiftelser, arbejdsanstalter og hospitaler. I ethvert distrikt skulle fattigplejerne opsøge de fattige, finde ud af hvor trængende de var, og afgøre om de skulle henvises til et hospital, et arbejds- hus eller om de evt. kunne klare sig med lidt pengehjælp fra fattigkassen. De skulle føre nøje regnskab med enhver fattig og sikre at alle fik den hjælp de havde krav på. Grundlæggende var det dog, at enhver arbejdsfør fattig skulle arbejde, og var der ikke arbejde at få, måtte fattigvæsenet anvise det. Det an­ viste arbejde bestod som regel i spinde-, væve- og strikkearbejde, som den fattige kunne udføre i sit eget hjem. For de gamle og svagelige fattige indret­ tede man en særlig skole, hvor de lærte at spinde. Også de unge bekymrede man sig for. Man indrettede således en arbejdsskole, hvor de fattiges børn ved at blive sat i arbejde kunne vænnes til et arbejdsomt liv. Det grundlæggende princip i Hamburgs Armenanstalt bestod i koblingen mellem fattigforsør­ gelse, arbejdstvang og uddannelse/undervisning. Lignende reformbestræbelser var tidligere blevet forsøgt i andre tyske byer: I Bremen havde man i 1779 indført forsørgelsesdistrikter og arbejds­ anvisning ligesom i Hamburg, og i Liibeck indrettede man i 1773 en Armen- anstalt, som i 1801 omdannedes efter hamburgsk forbillede. I Braunschweig blev den allerede længe eksisterende Armenanstalt i 1805 omdannet efter de hamburgske principper.79 Også en lang række andre tyske byer havde i løbet af 1770’erne og 1780’erne reformeret deres fattigvæsener, men ingen så suc- cesfuldt som Hamburg.80 Selvom reformen i Hamburg 1788 ikke som sådan var egentlig original, men byggede på viden indhentet andetsteds fra, så fulgte den ikke slavisk no­ gen enkelt bys model. Hamburgs fattigvæsen satte derimod en ny standard for en hel generation af fattigvæsensreformatorer, og ved indgangen til det 19. århundrede repræsenterede det højdepunktet af, hvad en “rationelt orga­ niseret” fattighjælp skulle bestå i og hvad der med den kunne opnås.81