PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Peter Henningsen

38

Prospekt og grundplan a f tugthuset (Das Zucht-, Werk- und Armenhaus) i Hamburg. Hamburgs fa t­ tigvasen kom efter dets reform ering i 1788 til a t stå som m odellen for, hvorledes et rationelt organiseret fattigvasen skulle indrettes. I slutningen a f1 7 9 0 ’erne havde J. H. Bårens, som var en drivende kraft i reform eringen a f d et københavnskefattigvasen, besøgt H amburg og i en rakke breve hjem til Chr. Elovius Mangor, offentliggjort i tidsskriftet Iris ogH ebe, forta ller han om byensfortraffelige Armenanstalt (gengi­ vet efter Christoph Sachsse &Florian Tennstedt (hrsg): Bettler, Gauner und Proleten, 1983). 1700-tallets filantropi Ved siden af det officielle fattigvæsen fandtes en række godgørende - goddæ­ dige, som de kaldtes - institutioner og selskaber, som havde taget det på sig at sørge for udvalgte grupper af fattige. Mens institutionerne som regel var af ældre dato, gjaldt det for alle selskaberne, at de var rundet af Oplysningsti­ dens patriotiske tankegods.82 I særligt fokus hos de “goddædige” kræfter i samfundet stod de såkaldte “husarme”. Som nævnt i indledningen bestod denne gruppe mennesker af personer, som havde levet et pænt, borgerligt liv, men som det var gået til­ bage for. I den internationale forskning benævnes de the shamefaced poor. Oplysningsmanden og statsteoretikeren J. S. Sneedorff definerede i midten af 1700-tallet gruppen på følgende måde: “Til denne klasse henfører jeg folk af stand (...) Enker og børn af skikkelige [dvs. forholdsvis fornemme] familier, og fattige studerende, som behøver hjælp til deres studeringers fortsættelse. Disse, som vi kalder husarme [har ikke] lært at grave, og skammer sig ved at trygle”.83 I midten af 1800-tallet opereredes stadig med begrebet, og i 1845 define­ rede Carl Holger Visby det således: “Disse [de husarme] have i almindelighed