PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

M isericordia 41 For fattige, adelige enker, hvis mænd ikke havde efterladt dem tilstrække­ ligt med midler til at leve en standsmæssig tilværelse, havde baronesse Christi­ na Fuiren i 1741 ladet oprette en særlig stiftelse i Stormgade, Det Harboeske Enkekloster, benævnt efter hendes afdøde mand gehejmeråd Jens Harboe,91 og i 1755 indrettede de to købmandsbrødre Albert og Sebastian Petersen de­ res gård på Amagertorv til et “jomfrusæde” (Det petersenske jomfrukloster) til understøttelse af 20 købmænds- og præstedøtre, som var fyldt mindst 35 år og som ellers havde ført et kristeligt, dydigt og agværdigt levned. Klosteret begyndte, på grund af ombygningsarbejde, først sin virksomhed i 1769.92 Andre institutioner for skikkelige eller blot værdige fattigfolk fra denne tid var den af kammerherreinde von Piessen stiftede opdragelsesanstalt for fattige pigebørn fra 1760, som lå i Prinsensgade på Christianshavn (også kal­ det Lorchs stiftelse efter forstanderen). Anstaltens formål var at oplære pi­ gerne til “dygtige tjenestepiger”, og bidragene kom fra adelige fruer og frøke­ ner.93 Christian 6.s. søster, Charlotte Amalie, lod ligeledes oprette en stiftelse for “fattige adelige frøkener og andre fattige folkes døtre”. Den trådte i virk­ somhed to år efter prinsessens død i 1782.94 Andre rige og goddædige borgere skænkede store summer til fattigvæse­ net, hvoraf der skulle oprettes særlige legater. Justitsråd og postkasserer Chri­ sten Klarup efterlod stort set hele sin betydelige formue til de fattige - i sær­ delshed til de husarme, købmanden Claudi Rosset donerede store summer til Set. Hans Hospital, hofforgylderen Christian Peter Getreuer donerede ikke mindre end 93.000 rigsdaler “til bedste for stadens fattige” og etatsråd von Hurck oprettede i sit testamente et legat på 11.750 rigsdaler, hvis renter skul­ le gå til de fattige.95 De husarme og andre skikkelige fattige var i det hele henvist til at søge legater beregnet på deres sociale kategori - f.eks. ved at ansøge om pladser på Abel Cathrines Hospital, der ganske vist hørte under det officielle fattig­ væsen, men som på den anden side var beregnet til fattige af skikkelig stand, eller ved at søge en plads i Vartov, der betragtedes som den næstfineste af fat­ tigvæsenets stiftelser. I fundatsen fra 1607 hed det således, at der i Vartov kun måtte indlægges “sådanne personer, som man i sandhed ved at have udi deres velmagt ført et ærligt levned, og synderlig dem, som har holdt kongens og byens tyngde [dvs. som har betalt skat] i staden København”.96 En lang række borgere donerede eller testamenterede desuden større eller mindre summer til denne gruppe fattige, enten ved at “stifte” en seng i Vartov eller ved at lade penge uddele gennem sognepræsterne. I det københavnske adressekontors efterretninger blev det jævnligt kundgjort, når nogle på denne måde havde doneret penge til de fattige.