PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

M isericordia

55

82 En oversigt over de forskellige filantropiske foretagender i København i det 18. og 19. år­ hundrede findes i Bidrag til den kjøbenhavnske Velgjørenheds Historie, Særskildt Aftryk af “Berlingske Tidende”, 1886. 83 J. S. Sneedorffs samtlige Skrivter bd. 2, s. 28. Her citeret efter Ordbog over det danske Sprog. 84 Carl Holger Visby: Nogle Bemærkninger om de Fattige i Kjøbenhavn, Fædrelandet nr. 2025-2026, oktober 1845. 85 Se f.eks. de talrige, tårepersende beretninger om forarmede adelige i Fr. Krarup (udg.): “Stifts-Relationer” om Adelige i Danmark og Norge, indsendte 1747-49 til Terkel Kleven- feldt, Personalhistorisk Tidsskrift 1880-86. 86 Om denne enkekasses lange og besværlige tilblivelseshistorie, se Sigurd Jensen: Omkring en Enkekasse, Historiske Meddelelser om København 1979, s. 57-70. 87 Carl Bruun bd. 2, s. 739f. 88 Ibid., bd. 3, s. 172. 89 Ibid. s. 174-176, s. 572f. 90 Ved enevældens indførelse i 1660 havde Frederik 3. givet Københavns borgere adelige pri­ vilegier. Fundatsens bestemmelser må altså sigte til, at de understøttede som minumum skulle være af adelig stand eller have borgerskab i hovedstaden. Virkeligheden kom dog til at se anderledes ud, M. Vogelius: Budolphi Kloster. Bidrag til en københavnsk Stiftelses Hi­ storie, Historiske Meddelelser om København 2. rk. bd. 2, 1925, s. 50-53; Efterretninger om M. Budolphs Stiftelse i Kjøbenhavn, Telegraphen, første Hefte, 1826, s. 19-24. 91 Erik Rode: Det Harboeske Enkefruekloster, Historiske Meddelelser om København 3. rk. vol. 2, 1936, s. 96-139. Administrationen af klosteret overgik i 1788 til Københavns Ma­ gistrat, Se Carl Pontoppidan som anført, s. 366. 92 Carl Bruun som ovenfor anført, bd. 3, s. 171. 93 A. T. Høy: Det kgl. Opfostringshus gennem halvandet Hundrede Aar 1753-1903, 1903, s. 147; Carl Bruun som ovenfor anført, bd. 3, s. 171f. 94 Carl Bruun som ovenfor anført, bd. 3, s. 572. 95 Ibid. s. 572, samt Hans de Hoffman: Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundatio- ner og Gavebreve, som forefindes udi Danmark og Norge, bd. 10, 1765, s. 391. 96 Ove Malling & V. K. Hjort (udg.): Efterretninger fra Det Kiøbenhavnske Fattigvæsen nr. 4, 1799, s. 60. 97 Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger nr. 51, 5. marts 1790, s. 2-3. Jeg takker Peter Wessel Hansen for henvisningen hertil. 98 E. N. Ritzau: Borger-Vennen. Meddelelser i Anledning af Det forenede Understøttelses- Selskabs hundredaarige Bestaaen 1788-1888, udg. af Administrationen, 1888; J. H. Bå­ rens: Harmonien som Mønster paa en god Klub, 1803; Carl Pontoppidan som anført, s. 388f, 467. 99 Bering Liisberg: Agent Holck. De Fattiges Tolk, 1908, s. 25f. Se iøvrigt s. 26 for ordlyden på de uddelte arbejdssedler; Om den saakaldte Gratistskole i Kjøbenhavn, Penia for 1814, s. 97f. 100 Se ’Planens’ § 3. 101 Michael Hartvig: Jøderne i Danmark i tiden 1600-1800, 1951, s. 137. 102 Henrich Callisen: Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn bd. 2, 1809, s. 427- 431; M. L. Nathanson: Historisk Fremstilling af Jødernes Forhold og Stilling i Danmark, navnlig i Kjøbenhavn, 1860, s. 120-128, 157. Om den jødiske fattigforsorg i 1800-tallet, se især s. 244-253. 103 Henrich Callisen: Physisk Medizinske Betragtninger over Kiøbenhavn bd. 2, 1809, s. 427- 431. 104 Confirmation paa en Fundats for en Fattig-Stiftelse under Navn af Godgjørenhed for det mosaiske Religions Troessamfund, Laurids Fogtman: Kgl. Rescripter.