PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvasen 1770-1840 59 godsejer og fæstebonde. Afgørende i denne sammenhæng er det, at opløsnin­ gen af tyendeforholdene betød, at de sociale forpligtelser, der eksisterede over for tyendet, med tyendeforholdenes reducerede udbredelse måtte overtages af det lokale fattigvæsen, der især efter århundredskiftet kom til at mærke føl­ gerne af det gamle samfunds opløsning og det nye og mere liberale samfunds løsere og mere uforpligtende forhold imellem dets individer. Vel især som en følge af denne udvikling, de tættere patriarkalske og so­ cialt forpligtende forholds opløsning og de løsere og socialt set ganske ufor­ pligtende forholds udbredelse, kan iagttages en i forhold til den umiddelbare fortid større vandring - dels fra landdistrikterne til købstæderne, herunder hovedstaden, og dels i selve hovedstaden, idet tyendeforholdenes opløsning samtidigt betød opløsningen af kost- og logiforholdet og en overgang til for- holdsmæsigt flere selvstændige husholdninger. Et samfund i opløsning Ved afviklingen af det patriarkalske danske samfund, især karakteriseret ved dets tyendeforhold, og overgangen til det liberale samfund, er det udviklin­ gen inden for landbrugsproduktionen fra slutningen af 1700-tallet, der mere end noget andet udgør den afgørende dynamiske faktor. Med stavnsbåndets gradvise ophævelse var der skabt mulighed for en større bevægelighed af ar­ bejdskraften. Hoveriets afløsning eller indskrænkning førte til ændringer i hovedgårdenes størrelse og driftsmåde, hvilket dels førte til en kraftig vækst inden for husmands- og daglejerklassen og dels til en større udbredelse af pengeøkonomien. Udskiftningen af fællesskabet og udflytningen af gårdene øgede produktiviteten og fremmede overgangen til det selveje, der skulle føre til opkomsten af klassen af selvstændige gårdmænd.2Mens landbruget således hen imod 1700-tallets slutning bevæger sig i retning af liberalistiske produk­ tionsforhold, så går tendensen også i retning af en indskrænkning af husflids­ produktionen til fordel for en specialisering i fremstilling af landbrugspro­ dukter til salg på et voksende marked.3 Der udvikledes efterhånden en arbejdsdeling imellem land og by,4 hvor­ ved håndværkets og industriens afsætningsmuligheder forbedredes.5De gode konjunkturer for landbruget fra 1830’erne og særligt 1840’erne fik også indflydelse på de øvrige erhverv. Håndværket og den endnu fåtallige indu­ stribefolkning Øger således sin andel af befolkningen markant fra midten af 1830’erne og frem.6 Fra omkring 1840 er befolkningstilvæksten i købstæ­ derne større end i landdistrikterne, og omkring 1860 er tilvæksten for Kø­ benhavn større end både provinskøbstædernes og landdistrikternes tilvækst.7 Hen ved tre fjerdedele af befolkningstilvæksten for resten af århundredet blev opsuget i de nu stærkt ekspanderende byer, og byernes andel af den samlede

Made with