PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvasen 1770-1840 65 denne udvikling en voldsom vækst i befolkningstallet ved tilvandring samt en gradvis nedbrydning af de eksisterende erhvervsforhold, idet tyendefor­ holdene langsomt opløstes. Laugsforordningen af 21. marts 1800 er således et enkelt, men klart udtryk for denne udvikling.30 Københavns befolkningstal er for året 1700 vurderet til omtrent 50.000, for 1711 til ikke over 50.000 —og som følge af pesten samme år til at være fal­ det til et sted imellem 28.000 og 30.000.31 I året 1728 skulle tallet være nået op på 54.500.32 Resten af århundredet stiger befolkningstallet fra 80.000 i 1769 til ca. 90.000 i 1787 og 101.975 i 1801.33 Den høje dødelighed i København betød, at væksten i befolkningstallet altovervejende skyldtes tilvandringen fra det øvrige land. Efter 1787-folke- tællingen var der således i København forsvundet 42,5 pct. af de børn, der var født i de foregående ti år. Dødsfald var her hovedårsagen til den kraftige reduktion. Tallene for provinsen som helhed var kun 24 pct. Et tilsvarende forhoid kunne konstateres ved folketællingen i 1769, idet kun 45 pct. af de 0 til 8-årige i København, der var født i perioden 1762 til 1769 var at finde ved tællingen. For Nordøstsjælland var tabsprocenten mellem 30 og 31, for Sydsjælland mellem 28 og 29, og for Midtsjælland kun mellem 26 og 27. Karakteristisk er det, at tabsprocenterne var betydeligt lavere uden for Sjæl­ land. På Fyn var tallet således mellem 22 og 23, og i Nordjylland kun på ca. 14 pct.34 Ved 1787-folketællingen kan det omvendt konstateres, at der i Køben­ havn var sket en betydeligt mindre tilbagegang i antallet af 10 til 19-årige 1forhold til aldersgruppen 0 til 9-årige. Tallene for København dækker her over et stort tilskud fra provinsen, og karakteristisk er det endvidere, at der i denne aldersgruppe er forholdsvis mange piger - tjenestepiger fra landet.35 Måske er det en del af forklaringen på det forhold, at af de understøttede ved Københavns Fattigvæsen var kvinderne i klart overtal i forhold til mændene. Afen opgørelse fra 1807 var således 48,3 pct. af de understøttede uden for fattigvæsenets stiftelser kvinder, hvorimod mændene udgjorde 12,2 pct. - re­ sten, 39,5 pct., var børn. Mere markant var forholdet inden for fattigvæsenets stiftelser, idet af de forsørgede hér var hele 72,2 pct. kvinder, og kun 27,4 pct. Mænd.36 Tydeligere end for de 10 til 19-årige viser en stigning i antallet af personer mellem 20 og 29 år, at der er tale om en kraftig tilvandring - her især af unge mænd.37Afen opgørelse over vandringer mellem sogne i 1789 og 1801 kan det konstateres, at i aldersmæssig henseende var de bortvandrende at finde blandt dem, der i 1787 var mellem 10 og 30 år, og for de tilvandrende dem, der i 1801 var mellem 20 og 40 år. Fælles for denne opgørelse er, at det især var blandt personer i 20’erne, at de store vandringer kunne registreres, og at