PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

K eld Mikkelsen

66

det mobile element især fandtes blandt tjenestefolkene i landdistrikterne.38 Som et karakteristisk træk ved vandringerne i 1700-tallet har man kunnet konstatere en nettoafvandring fra Jylland og en nettotilvandring til Køben­ havn, de øvrige købstæder og Sjælland.39 Henrich Callisen, der var læge i København og tillige professor i kirur­ gi ved Københavns Universitet, generaldirektør ved det kirurgiske akademi mm., skrev således i 1809, at “i Kiøbenhavn er i de fleste Aaringer de Dø­ des Tal større end de Fødtes, sieldnere er det: at de Fødtes Tal overstiger de Dødes”.40 Han bemærkede tillige i 1807 med henblik på tilstrømningen af fremmede til byen, at “Kiøbenhavn [er] en Samlingsplads for mange deels indfødte, deels fremmede Mennesker. Neppe en tredje Deel af Stadens Bebo­ ere, med Undtagelse af Børn (...) bestaaer af indfødte Kiøbenhavnere. Den største Deel af Beboerne er fra de danske Provinser, fra Norge og Hol-steen, de øvrige ere Fremmede, som Tilfældet eller et frit Valg har bestemt til at boesætte sig her i Staden”.41 Denne iagttagelse stemmer godt overens med de forsørgedes fødested, som det kommer til udtryk i en opgørelse samme år. Af denne opgørelse, der dækker 8.978 personer, fremgår det, at kun 42,2 pct. var fra København, de resterende fra det øvrige land, hertugdømmerne, Norge, Sverige og Tyskland.42 Mens befolkningstilvæksten i København indtil år 1800 næsten udeluk­ kende kunne tilskrives tilvandringen fra landdistrikterne, så gjorde det sam­ me sig kun delvist gældende efter århundredskiftet, idet der nu var et fødsel­ soverskud i byen.43 I tiden fra 1801 til 1840 voksede befolkningen i landet som helhed fra ca. 929.000 til ca. 1.289.000 eller med ca. 39 pct. Tilsvarende voksede den københavnske befolkning fra ca. 101.000 i 1801 til ca. 121.000 i 1840 eller med omtrent 20 pct.44 Tilvæksten, dels ved tilvandring og dels ved fødselsoverskud, var mindre end før århundredskiftet, og i sammenlig­ ning med de øvrige købstæder var den årlige tilvækstprocent lavere med hen­ holdsvis 0,52 for København og 1,17 for de øvrige købstæder i perioden fra 1801 til 1834 —for landdistrikterne var den på 0,86 i samme periode. Fra 1834 og til 1840 er de tilsvarende gennemsnitlige årlige tilvækstprocenter 0,26 for København, 0,85 for købstæderne og 0,82 for landdistrikterne.45 I forhold til de andre købstæder var Københavns befolkningstilvækst i perioden fra 1801 til 1840 altså noget lavere. I forhold til tallet for hele lan­ det var den gennemsnitlige årlige tilvækstprocent for København også noget mindre. Den var for hele landet 0,86 i perioden fra 1801 til 1834, og 0,77 fra 1834 til 1840 imod Københavns på henholdsvis 0,52 og 0,26. I 1801 rummede København ca. 11 pct. af hele landets (kongerigets) befolkning - i 1840'erne var dette tal ca. 9,5 pct.46 Men København opslugte dog stadig i tusindvis af tilvandrende provinsboere i perioden fra 1801 til 1840. Mel

Made with