PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

K eld Mikkelsen

70

sen - især efter århundredskiftet 1799/1800 - på grund af en anstrengt øko­ nomi at undgå eller ligefrem at unddrage sig forsørgelsen af et uvist stort antal fattige,63dels søgte de fattige selv at undgå det offentlige fattigvæsen.64I 1838 skriver M. L. Nathanson eksempelvis: “Jeg kjender Kjøbenhavns Forfatning vel saa nøie som nogen anden, og veed ogsaa meget vel, at der hersker langt mere Fattigdom ogTryk, end man skulde kunne slutte af det Antal, som staar under Fattigvæsenets faste Nummer”.65 Når omfanget af fattigdommen i København mellem 1770 og 1840 skal vurderes, så kan det altså med stor sikkerhed fastslås, at det dels er voksende, og dels, at det store antal personer, som forsørgedes af Københavns Fattigvæ­ sen, til stadighed udgjorde imellem 5 og 10 pct. af byens befolkning.66 Fattigdommens ansigt Det er muligt i nogen udstrækning at kvantificere de fattige under Køben­ havns Fattigvæsen i forskellige kvalitative kategorier såsom geografisk oprin­ delse (fødested), alder og køn. Det ville også være muligt at sætte navne på mange af de personer, der dels henvendte sig til det københavnske fattigvæsen om hjælp, og dels de mange, der fik en midlertidig understøttelse. Her er det imidlertid ikke den enkelte skæbne, der skal belyses, men derimod mængden af fattige, der som fælles skæbne havde at være underlagt fattigdommens og fattigvæsenets vilkår i København i perioden imellem 1770 og 1840. De nedenfor følgende opgørelser vedrørende de fattiges fødested, alder og køn gælder hele eller enkelte udvalgte dele af byen, især i perioden mel­ lem 1790 og 1825. Et af byens største sogne med hensyn til antal af fattige, Vor Frue Sogn, er analyseret for 1790’ernes vedkommende. Den øvrige del af byen er analyseret ved hjælp af et materiale, der dækker det meste af den undersøgte periode, såvel byen som helhed som de enkelte institutioner un­ der Københavns Fattigvæsen. Det er overvejende sandsynligt, at tendensen i materialet kan gøre krav på en høj grad af repræsentativitet. Generelt viser talmaterialet især hen til to forhold, der ved en umiddelbar betragtning kan virke overraskende. Af de forsørgede i København i alminde­ lighed og i Frue Sogn i særdeleshed var mere end halvdelen født uden for Kø­ benhavn. Langt over halvdelen af de forsørgede var (midaldrende og ældre, men senere også yngre) kvinder, mens mændene (ligeledes især midaldrende og ældre, men senere også yngre) næppe talte meget mere end 15 pct., resten var børn (under 15 år). Med det “Aabne Brev” af 26. januar 1798 “angaaende hvorledes Fattig­ væsenet i Kiøbenhavn for Fremtiden skal bestyres”67 blev det bl.a. bestemt, at optage et mandtal over byens fattige befolkning.68 Denne undersøgelses resultat blev, hvad angår de fattiges antal og tilstand, der ikke var indskrevet