PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvæsen 1770-1840 71 ved en af fattigdirektionens stiftelser, offentliggjort i 1799.69Det billede, der kan tegnes af fattigdommens eller de fattiges alders- og kønsmæssige sam­ mensætning for Vor Frue Sogn, viser sig i store træk også at have gyldighed for byen som helhed, idet ovennævnte undersøgelse (“Mandtaller”) gjaldt for hele byen. De 5.795 fattige, der blev registreret som “trængende”, fordelte sig for de voksne fattiges vedkommende (personer over 15 år) med hensyn til alder og køn som følger. Der var i alt 2.981 kvinder. De udgjorde 74,8 pct. af de voks­ ne fattige, forsørget uden for fattigdirektionens stiftelser. Til forskel fra tallene for Vor Frue Sogn kan det konstateres, at der nu (1798/99) er forholdsvis flere fattige under 50 år. Der var endvidere i alt 1.005 mænd. De udgjorde 25,2 pct. af de voksne fattige, forsørget uden for fattigdirektionens stiftelser. Børnene, piger og drenge under 15 år, fordelte sig efter køn som følger. Der var i alt 986 piger. De udgjorde 54,5 pct. af samtlige børn, forsørget uden for fattigdirektionens stiftelser. Der var i alt 823 drenge. De udgjorde 45,5 pct. af samtlige børn, forsørget uden for fattigdirektionens stiftelser. Det totale antal “trængende” fordelte sig således på følgende måde: 2.981 kvinder, der udgjorde 51,4 pct. af de registrerede fattige, 1.005 mænd, der udgjorde 17,3 pct., og 1.809 børn af begge køn, der udgjorde 31,2 pct. af de i 1798/99 registrerede 5.795 fattige uden for fattigvæsenets stiftelser.70 Da det med den nye ordning af Københavns Fattigvæsen 1799 var hen­ sigten at samle forsørgelsen af såvel fattige, der hørte under civiletaten, som fattige, der hørte under de to militære etater, sø- og landetaten, så udskiltes de fattige i tre grupper for henholdsvis civiletaten, søetaten og landetaten. Langt over halvdelen, nemlig 3.378 eller 58,3 pct. (herunder også medregnet børn), tilhørte civiletaten, mens 2.417 eller 41,7 pct. tilhørte de to militære etater med henholdsvis 1.535 eller 26,5 pct. fra søetaten og 882 eller 15,2 pct. fra landetaten. Bemærkelsesværdig er også her den høje procentandel af kvinder fra de to militæretater: henholdsvis 1.073 eller 70,0 pct. fra søetaten og 524 eller 59,4 pct. fra landetaten. For det samlede antal af understøttede under Københavns Fattigvæsen findes der en mere omfattende opgørelse fra november 1807, der udover at give oplysninger om de understøttedes antal, køn og fødested, også klassifice­ rer disse efter hvilken etat de tilhørte, civil-, land- eller søetaten, samt konfes­ sionelt tilhørsforhold.71 I alt registreredes 8.978 personer under forsørgelse. Heraf var 4.663 eller 51,9 pct. kvinder, 1.300 eller 14,5 pct. mænd og 3.015 eller 33,6 pct. børn af begge køn. Af disse 8.978 personer var kun 3.793 eller 42,2 pct. født i Kø­ benhavn og 1.947 eller 21,7 pct. på det øvrige Sjælland. De fordelte sig på følgende måde:

Made with