PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvasen 1770-1840

77

form for disciplineringsanstalter fattig- og friskolerne i byens sogne samt fra 1771 Opfostringshuset på Christianshavn (oprettet 1753 under en særlig di­ rektion. Fra 1775 beliggende i Store Kongensgade) under det københavnske fattigvæsen, hvor der ved denne periodes begyndelse i førstnævnte skønsmæs­ sigt undervistes imellem 350 og 400 børn og i sidstnævnte maksimalt 200 børn.87 For ovenstående indretninger, der ved periodens begyndelse var de abso­ lut væsentligste under det københavnske fattigvæsen, kan især to træk frem­ hæves som karakteristiske for tidens institutionelle fattigforsørgelse. Dels var det et for forsørgelsen karakteristisk træk i samtlige stiftelser og indretninger under fattigvæsenet, at den blev forbundet med et principielt krav om en større eller mindre arbejdspræstation som modydelse. Således blev eksempel­ vis også syfilitikerne på St. Hans Hospital stillet over for et krav om at betale for hospitalsopholdet gennem arbejde, hvis vedkommende ikke var i stand til at erlægge rede penge. Arbejdet skulle udføres i Børnehuset.88Dels undergik næsten alle stiftelser og indretninger under fattigvæsenet en væsentlig foran­ dring, idet der ved til- og/eller ombygning skabtes plads for betydeligt flere plejelemmer, syge personer og børn. Eksempelvis forøgedes antallet af syge- pladser på Almindelig Hospital fra 200 til 300 i de første år efter århundred­ skiftet, og med St. Hans Hospitals udflytning til Bistrupgaard ved Roskilde i 1816 med endnu 100 til 400.89Ved udgangen af 1826 var der således indlagt 930 lemmer og fritliggende (ikke-betalende) syge i Almindelig Hospital, og i februar 1840 var antallet 1.054.90 Det større antal lemmer, som dér blev indskrevet, var ikke alene frem­ kommet ved udvidelse af de fysiske rammer, men var også et resultat af en mere intensiv brug af de allerede eksisterende lokaler. Således tog direktionen også den allerøverste etage (loftet) på Almindelig Hospital i brug i 1827, og i årene derefter blev stadig flere af de “rørigste” lemmer placeret i “overcom- plette” senge på loftskamrene.91 En tilsvarende løsning fandt anvendelse på Vartov Hospital, en intensiveret udnyttelse af allerede eksisterende lokale­ plads, og ved udgangen af 1830 forsørgedes over 400 lemmer i stiftelsen.92 Også St. Hans Hospital udvidedes betragteligt. Således blev pladserne for de venerisk syge udvidet efter århundredskiftet ved tilbygning og forandring af de eksisterende bygninger fra 44 til 150, og i 1816 flyttedes St. Hans Hospi­ tal som nævnt til de da nyopførte bygninger ved Bistrupgaard uden for Ros­ kilde.93 Men allerede i 1780ernes sidste halvdel og i 1790ernes første halvdel medførte oprettelsen af arbejdshuse i syv af byens otte sogne en kraftig for­ øgelse af fattigvæsenets muligheder for dels at huse og dels at beskæftige de fattige under mere kontrollerede forhold. Som den første fik Vor Frue Sogns

Made with