PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

K eld Mikkelsen

82

de Straf, formedelst udviist vanartig eller slet Opførsel, til hvilken Classe af Forseelser og blev henregnet Betleri”.118 Før Tvangsarbejdshusets oprettelse i 1800 dømtes de “dovne” fattige til anbringelse i Tugt-, Rasp- og Forbed­ ringshuset, og efter Tvangsarbejdshusets ødelæggelse i 1807 under det en­ gelske bombardement af byen, blev det i 1808 bestemt, at Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset atter skulle benyttes til de fattige, der hidtil var blevet dømt til anbringelse i tvangsarbejdshuset - nu udelukkende personer dømt for bet­ leri.119 Oprettelsen af tvangsarbejdshuset i Pustervig, der kunne rumme mellem 150 og 200 fanger, var et udtryk for fattigdirektionens ønske om at løse de store problemer, der var forbundet med at vænne de fattige under fattigvæse­ net til at præstere en vedvarende og disciplineret arbejdsindsats. Eksempelvis siges det i 1801, at “ved ingen af Fattigvæsenets Dele have vi havt saa mange Ulemper og Vanheld at overvinde, som ved Arbeidsvæsenet (...) næsten alle de, der ønskede og trængte til Direktionens Hjelp, søgte tillige snedigen at unddrage sig fra dens Fordring om bestemt og stadig Virksomhed”.120 Her som overalt i de indretninger, der var underlagt det københavnske fattigvæ­ sen, gjaldt det, at det opdragende, regulerende og tugtende element i omgan­ gen med og forsørgelsen eller understøttelsen af de fattige, børn såvel som voksne, var stærkt fremherskende. Udvidelsen af fattigvæsenets fysiske ram­ mer medførte en tilsigtet generel forøgelse af antallet af anstaltsforsørgede el­ ler -understøttede personer under Københavns Fattigvæsen. Med hensyn til de københavnske fri- og fattigskoler kan den voksende betydning, der tillagdes den praktiske opdragelse til en fremtidig nærings­ vej, iagttages. Denne udvikling, der er karakteristisk for de sidste tre årtier af 1700-tallet, især fra sidste halvdel af 1780’erne, afspejles dels i lovgivningen og dels i den praktiske udførelse heraf gennem opførelsen af fattigskoler i by­ ens sogne. I forordningen af 16. november 1771 “angaaende En Almindelig Pleye=Anstalts Indretning udi Kiøbenhavn til Underholdning for Stadens Fattige” fremhæves således det dobbelte formål med de “Fattige Børns Op­ dragelse”, hvorved ikke alene børnenes “Siæles Evner vel maatte dyrkes og udvikles” gennem den boglige opdragelse, men også “deres Legemer giøres sunde og stærke”, således at børnene kunne “beredes til deres Håndtering og Bestemmelse i Fremtiden”.121 Nogen særlig indsats over for skolevæsenet fra plejedirektionens side kan der dog endnu ikke spores. Fattigvæsenets fire friskoler foresloges endog nedlagt på grund af de store omkostninger, der var forbundet med deres drift.122 Men efter en vurdering af det tilsyneladende voksende behov for friskolerne - de eksisterende fattigskoler under Det Fatti

Made with