PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

K eld Mikkelsen

86

fattigvæsens direktion i de spørgsmål, der måtte opstå i sammenhæng med det fælles formål: “at forsørge og opdrage fattige Børn”.143Ifølge Opfostrings­ husets fundats af 29. juni 1753 var det ikke alene københavnske børn, som kunne optages (§§ II og III), men børn fra hele landet. Det var således mu­ ligt at købe sig en plads i Opfostringshuset imod betaling af 300 rigsdaler, hvorfor Opfostringshuset mere havde karakter af at være en på private mid­ ler opretholdt stiftelse.144Undervisningen af børnene i Opfostringshuset har antageligvis været præget af et større ambitionsniveau, idet der udover de al­ mindelige skolefag også undervistes med henblik på anbringelse af børnene inden for handel og søfart.145 Med planen for Københavns Fattigvæsen af 1. juli 1799 ændrede Opfo­ stringshuset imidlertid karakter, idet det fra da af især blev at betragte som en “Belønningsskole” for de børn (drenge) i fattigvæsenets skoler, der i sær­ deleshed havde udmærket sig “ved Kundskab og Haandarbeide, samt ved Reenlighed og Sædelighed”.146Men også under denne ændrede organisation og funktion var Opfostringshusets undervisning lagt an på at tilfredsstille betydeligt større krav end de, der fordredes af de almindelige fattig- og fri­ skoler. Således indgik fag som “Mathematik”, “Mekanik”, “Navigation” og “Tegning” i undervisningsplanen, der i modsætning til de øvrige fattigskoler lagde mindre vægt på den praktisk-økonomiske side af børnenes opdragelse (arbejdet) og omvendt fremhævede betydningen af at bibringe dem mere raf­ finerede (herunder også praktisk anvendelige) kundskaber. Det hedder således, at “endskiønt Hovedøiemedet for Drengenes Haand­ arbeide i Stiftelsen er: at de lære, og ikke, at de erhverve, bør dog, saameget mueligt, ogsaa tages Hensyn til Erhverv”. Arbejdets funktion som delvis godt­ gørelse for den modtagne understøttelse fremhæves altså stadig, men vægtes mindre væsentlig i forhold til de kundskaber, “som disse Drenges fortrinlige Egenskaber og den udmærkede Flid, som banede dem Veien til Stiftelsen, giøre for dem anvendelige, og som kunne danne dem til en udmærket Klasse af Lærlinger for Fabriker, Haandværker, Søevæsenet eller andre Næringer og Forretninger”.147 Opfostringshuset, der i sin oprindelige fundatsmæssige udformning kun­ ne betragtes som et udslag af en særlig statslig økonomisk politik med et bredere og mere vidtskuende nationalt perspektiv (“merkantilismen”), endte således med at blive en integreret del af det københavnske fattigvæsens op­ dragelsesanstalter —og i modsætning til fundatsens bestemmelser forbeholdt københavnske drengebørn.148Denne tilstand for Opfostringshuset vedblev i over 70 år.149 På flere punkter opfyldte Opfostringshuset såvel som det københavnske fattigvæsens øvrige skoler ikke de foreskrevne retningslinjer for skoledrif

Made with