PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Peter Henningsen

6

I det tidlig m oderne Europa vrim lede det m ed betlere iform a f krøblinge, hjem løse børn, af­ dankede soldater og fam ilier, der havde varet udsatfo r ulyk- kestilfielde. På billedet ses en tysk tegningfra 1470 a fe t betlerpar p å tiggervandring (gengivet ef­ ter Christoph Sachsse &Florian Tennstedt (hrsg.): Bettler, Gau- ner und Proleten, 1983).

kunne faktisk gøres noget ved sagen, hvis man satte alle kræfter ind: Forstan­ der i Københavns tiende forsørgelsesdistrikt, N. H. Weinwich, holdt således i 1802 en tale for de københavnske forsørgelsesforstandere, hvor han ind- prentede dem årsagerne til den udbredte fattigdom, og hvad man burde gøre ved den. Først og fremmest var der den ulige fordeling af de materielle goder, hvor alt for få ejede alt for meget, dernæst landets dårlige klima og den frie import af udenlandske varer, som gjorde det svært at oparbejde en hjemlig industri. Det var alt sammen ting, som det var svært at gøre noget ved. Til gengæld forholdt det sig straks anderledes med “den nationale hang til do­ venskab” og “mangel af sand oplysning hos ethvert menneske”. Det var her, man burde sætte ind. Enhver måtte overbevises om, “at hans bestemmelse her på Jorden, er en uafbrudt virksomhed (...) og når enhver alvorligen uddyr­ ker og rettelig anvender enten sine physiske eller moralske kræfter, da vil den Underholdning han behøver, ikke mangle”.3 Det var “oplysning” som var kodeordet. Med systematisk uddannelse af de fattiges børn og en fast statslig tagen hånd om de fattiges kår kunne man planlægge sig til fremtidig lykke og velstand, for ganske vist kunne “almues­ manden” let glemme de erhvervede kundskaber, som medlem af fattigdirek­ tionen J. H. Bårens sagde i 1806, “men en dyrket forstand vil dagligen vejlede og nytte ham. Mennesker glemmer kundskaber; men forstanden, engang op­ klaret, fordunkles aldrig”.4