PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvasen 1770-1840

87

ten.130 Selv om Opfostringshusets ledelse var overdraget så solide personer som Ove Malling, Johan Hendric Bårens, Johan Lønborg Paludan og Viktor Kristian Hjort, så medførte de begrænsede økonomiske ressourcer en ind­ skrænkning i antallet af drenge i stiftelsen, således at det fundatsmæssigt be­ stemte antal på 200 aldrig blev opnået.1511forhold til situationen før århund­ redskiftet ses antallet af børn, der søgte fattigvæsenets skoler, således at være vokset betydeligt, og også her ses en overvægt af piger, der dog er mindre markant end forskellen mellem kønnene for fattige indskrevet under fattig­ væsenet som helhed. Da kommissionen for borger- og almueskolevæsenet i København ud­ nævntes den 7. juli 1809, var halvdelen af dens medlemmer personer med et godt kendskab til skolevæsenet gennem Københavns Fattigvæsens fattigsko­ ler. Det var således Ove Malling, Johan Hendric Bårens og Viktor Kristian Hjort, der sammen med overpræsident Adeler, borgmester Hiorthøj og dr. theol. Plum efter omtrent et års kommissionsarbejde i juni 1810 kunne af­ levere det udkast, der blev til Reglement for Borger- og Almueskolevæsenet i Kiøbenhavn af 24. juli 1814.152 1814-forordningens ideer og principper for det københavnske skolevæsen ligner til forveksling de tilsvarende ideer og principper i planen for Københavns Fattigvæsen af 1. juli 1799. Det kan derfor siges, at Københavns Fattigvæsen og ikke Københavns kommune først fik et ordnet skolevæsen (se Svend Ranvig-Christensens og Asger Boe Willes bidrag). Ved beskrivelsen af Københavns Fattigvæsens fysiske rammer for forsør­ gelsen af byens fattige befolkning er især to forhold af en mere vidtrækkende betydning for forståelsen af fattigpolitikkens og den sociale forsorgs praktiske udøvelse blevet fremhævet: dels den institutionelle vækst og dels det med den institutionelle vækst følgende større antal fattige, der understøttedes i eller fra en af disse indretninger. Byggeriet og udvidelsen af allerede eksisterende for- sørgelses-/arbejdsanstalter var, som det ovenfor er vist, allerede fremskredent ved den her beskrevne periodes begyndelse, og det udvidedes og undergik også senere til stadighed større eller mindre ændringer, der kan siges at kul­ minere med fattigvæsenets overtagelse og åbning af Ladegaarden. Derimod fyldes de udvidede institutionelle rammer først for alvor med byens under­ støttede fattige efter århundredskiftet. Men den skikkelse og funktion, som Københavns Fattigvæsens institutionelle rammer havde antaget ved den her beskrevne periodes udgang, ændredes ikke væsentligt før hen imod 1800-tal- lets sidste årtier.