PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

K eld Mikkelsen

88

Fattigvæsenets økonomi Den ovenfor skitserede udvikling, hvis særlige karakteristika i korthed var den stadig voksende tilvandring til København, den i forlængelse heraf vold­ somme vækst i antallet af fattige samt den kraftige udvidelse af fattigvæsenets fysiske rammer, der igen var umiddelbare udtryk for dybtgående ændringer og opbrud i århundredgamle samfundsstrukturer, skabte store og stadigt vok­ sende finansielle problemer for Københavns Fattigvæsen. Det grundlæggen­ de problem i denne henseende var det økonomiske fundaments afhængighed af private tilskud og af indtægter i øvrigt, hvis størrelse var svingende eller vanskelig at forudsige. Først i 1814 skabtes der mulighed for stabile og sikre indtægter for det københavnske fattigvæsen gennem indførelsen af en egent­ lig fattigskat.153 Forinden havde dog den stadigt vanskeligere økonomiske si­ tuation bragt fattigvæsenet ud i et finansielt kaos, der igen, især umiddelbart efter århundredskiftet, fik stor betydning for den forsørgelsespolitik, som i de følgende årtier blev en konsekvens heraf. For at kaste et forklarende lys over denne væsentlige side af fattigvæse­ nets virksomhed og den dermed forbundne forsørgelsespolitik, redegøres i det følgende for kilderne til og dermed karakteren af det københavnske fat­ tigvæsens indtægter samt administrationen heraf. Som udgangspunkt vælges året 1799, hvor et større kommissionsarbejde afsluttede forberedelserne til den for størstedelen af 1800-tallet betydningsfulde plan af 1. juli 1799, idet fattigvæsenets økonomiske forhold på dette tidspunkt var genstand for særlig opmærksomhed. Forventningerne til planen af 1. juli 1799 var store, især med hensyn til at formindske et efterhånden omfattende tiggeri i byens gader og stræder. Imidlertid var disse forventninger ikke begrundet i planens afsnit om det kø­ benhavnske fattigvæsens økonomi, idet kilderne til fattigvæsenets indtægter var de samme som hidtil, private tilskud og indirekte skatter af til dels ukendt eller uvis størrelse. Først i 1814 ændres dette forhold med indførelsen af en ligning af fattigvæsenets årlige underbalance direkte på byens indbyggere.154 Det københavnske fattigvæsens indtægtskilder i 1799 kan overordnet hen­ føres til fem større grupper eller kategorier, der igen kan opdeles i en række mindre indtægtsposter.155 De i parentes nævnte paragraffer og datoer/årstal henviser dels til den enkelte indtægtspost i 1799-planen, dels til indtægtskil­ dens oprindelsestidspunkt eller forekomst i tidligere lovgivning. De fem indtægtskilder kan opdeles i følgende kategorier: I. fattigvæsenets ejendom (§ 164-165), II. offentlige afgifter (§§ 166-173), III. frivillige ga­ ver (§§ 174-183), IV. idømte bøder (§ 184) og V. fattiges efterladenskaber (§ 185).