PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

Københavns Fattigvasen 1770-1840 93 rigsdaler. Forklaringen på uoverensstemmelsen er, at fra de 9.000 rigsdaler er fratrukket 5.000 rigsdaler til Stiftelsen for nyfødte Børn og 2.500 rigsdaler til Tugt-, Rasp og Forbedringshuset, hvorfor der kun tilflød eller forventedes at tilflyde fattigvæsenets hovedkasse 1.500 rigsdaler. Der kunne imidlertid argumenteres for, at da de nævnte stiftelser arbejdede med samme gruppe af mennesker og problemer, så var denne regnskabsmæssige deling af det nævn­ te beløb (9.000 rigsdaler) uden betydning. Denne opfattelse kom da også til udtryk i direktionens beretning om det københavnske fattigvæsen i 1799.165 Det samme forhold gælder det i oversigten anførte beløb fra Klasselot­ teriet på 18.000 rigsdaler over for de ovenfor anførte 25.000 rigsdaler. Af de 25.000 rigsdaler fik Opfostringshuset 6.000 rigsdaler og Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset 1.000 rigsdaler.166 Usikkerheden med hensyn til de frem­ tidige indtægters og udgifters størrelse var et fremherskende træk i direktio­ nens ytringer om disse forhold: “Direktionen maa imidlertid ikke undlade den allerede forhen ytrede bemærkning, at Beregningen, saavel i Flenseende til Indtægt som Udgift, maa for en stor Del være grundet paa Probabilitet, og at Vished først ved Erfaringer under den nye Indretning kan erholdes”.167 Mens ovenstående oversigt kunne gøre krav på nogen repræsentativitet for årene forud for 1799, så kom den dog på flere punkter til at afvige med hensyn til de virkelige indtægters størrelse. Eksempelvis voksede legatkapita­ lernes andel af fattigvæsenets samlede indtægtsgrundlag voldsomt i det første årti efter århundredskiftet, hvorfor størrelsen af fattigvæsenets renteindtægter er noget undervurderet.168Oversigten giver dog alligevel et ganske dækkende indtryk af karakteren af og til dels det indbyrdes størrelsesforhold imellem de enkelte indtægtskilder. Den store andel af “uvisse” indtægter, indtægter, der især var afhængige af private tilskud og som derfor var underkastet ikke uvæsentlige konjunkturelle svingninger, besværliggjorde det københavnske fattigvæsens virksomhed og udgjorde en konstant kilde til usikkerhed om dets fortsatte eksistens, idet de løbende indtægter på intet tidspunkt kunne dække de store økonomiske om­ kostninger, der var nødvendige for fattigvæsenets fortsatte virke i en situati­ on, hvor stadig flere fattige søgte dets hjælp. Således udtalte Plejedirektionen i 1775 sin utilfredshed over de utilstrækkelige finansielle ressourcer og frem­ hævede, at det var “en plat Umulighed med saa knap indskrænkede Indtægter at kunne vedligeholde Stifteiserne, og underholde de mange trængende Folk, der dagligen stimier til og ligge dem til Last”.169 Den samlede underbalance for “det almindelige Fattigvæsen”var for året 1774 på 16.016 rigsdaler, og for stifteiserne, Almindelig Hospital, Børnehuset og St. Hans Hospital, var den samlede underbalance (idet administrationen af det københavnske fattigvæ­ sens økonomi på dette tidspunkt og i modsætning til efter den 1. juli 1799