PatrioterOgFattigfolk_1500-1850

96

K eld Mikkelsen

gaae til grunde”.174Også efter 1799, under den ændrede organisation af det københavnske fattigvæsen, steg gælden år for år således, at den samlede gæld i 1807 opgjordes til omkring 500.000 rigsdaler, hvorunder dog ikke alene den øgede låntagning og udvidelsen af skole- og arbejdsindretningerne samt den årlige underbalance var indeholdt, men også værdien af et opbrændt varela­ ger i det ved det engelske bombardement af byen ødelagte Tvangsarbejdshus i Pustervig.175 Det var netop under indtryk af den år for år voksende gæld og stadig større underbalance, at forhandlinger om en fattigskat indledtes i 1807. Men først efter forhandlinger herom i 1812 og 1813 kunne en ved reskript af 1. marts 1814 påbudt ligning af fattigvæsenets årlige underbalance på byens indbyggere indledes.176Den direkte ligning på byens indbyggere efter 1814 løste imidlertid ikke det københavnske fattigvæsens økonomiske problemer. Med en stadig stigende årlig underbalance udgjorde fattigskatten den absolut største enkeltskat af samtlige skatter i byen. Eksempelvis udgjorde fattigskatten i 1819 ikke mindre end 124.444 rigs­ bankdaler sølvværdi eller 27,5 pct. af de samlede skatter.177 Men med op­ krævningen af de 124.444 rigsbankdaler sølvværdi kunne den faktiske un­ derbalance for året 1818, som den skulle dække, alligevel ikke tilvejebringes, idet ligningen i så fald skulle have været en halv gang større - altså 186.666 rigsbankdaler sølvværdi. Men som det udtrykkes, så ville “denne Skat (...) ved Siden af de øvrige communale Byrder, i en Tidspunkt, hvori de fleste Næringsveie lide, blive for trykkende for Indvaanerne”.178 Til sammenligning udgjorde fattigskatten fa år før, i 1816, 110.012 rigs­ bankdaler sølvværdi eller 26 pct. af det samlede beløb for de kommunale skatter på 442.854 rigsbankdaler sølværdi, og få år efter, 1823, 95.000 rigs­ bankdaler sølvværdi eller 25 pct. af det samlede kommunale skattebeløb på 368.687 rigsbankdaler sølvværdi.179 Det københavnske fattigvæsens år efter år voldsomt underbalancerede budgetter og dermed følgende stadig større gæld førte den 28. august 1828 til nedsættelsen af en kommission, der fik til opgave at nedbringe det kø­ benhavnske fattigvæsens udgifter.180 Kommissionen, der foruden borgme­ ster Schåffer bestod af to af fattigdirektionens medlemmer, major Mangor og grosserer Bush, medicinprofessor Wendt ved Almindelig Hospital og grosse­ rerne Holm og Selmer, indleverede den 24. december 1831 sin betænkning til kancelliet, men først i 1836(!) blev den foredraget for kongen, der så sent som i april 1837 afgav resolution i sagen.181 Kommissionen beregnede Københavns Fattigvæsens gæld til den 24. de­ cember 1831 at udgøre over 800.000 rigsbankdaler.182 Gælden fordelte sig