EnUtopistsHistorie

100

A lverdens A viser, og der b lev udvist en Mængde Udlændinge, mest Italienere. H vo r godt Pariserpolitiet passer paa, erfarede jeg saa sent som i 19 12 , da jeg en A ften lod mig overtale til at optræde paa et Anarkistmøde i la Salle des S avan ts ovre i S tud en terkvarteret. Je g havde siddet oppe paa Galleriet og afb rud t nogle ret taabelige Revolu tionstalere, da Fo lk begyndte at raab e: å la tribune, og et P a r haandfaste Camarades kom op og hentede mig. Je g syntes a t havde jeg sagt A , m aatte jeg sige B . Dirigenten sp u rg te : — Deres N a vn ? — Je g har ingen N avn . — Deres Fæd reland? — Je g har ingen Fædreland. — Camarades, raab te han ud over Forsam lin­ gen, her er en fremmed Compagnon; han har ingen N avn , og han har ingen Fædreland. Intro­ duktionen er god! Je g tog fa t. Og jeg fortæller det her fordi det har fransk Ku lø r over sig, ikke a f L y s t til at for­ tælle om mig selv. A ltsa a : — Camarades, den sidste Taler sagde at hvis der b liver K rig , v il de franske A rbejdere jage Rigsdagen hjem , kaste Broerne a f, standse Je r n ­ banetogene, skyde Generalerne og fornagle K ano ­ nerne. Det er fortræ ffeligt. Men hvis Tyskerne nu ikke gør det samme? Og jeg kender Tyskerne,