EnUtopistsHistorie

109

Smaafolk boer, mest Par der er »viede i det 21de Arrondissement« (Paris har kun 20 Arrondisse- menter) eller er »limede sammen«, som det ogsaa hedder, næsten altid barnløse Husstande og meget ofte ganske unge Mennesker. Et Tegn paa Kultur er det derimod at hver­ ken i Hoteller eller i borgerlige Huse tager noget Menneske Forargelse af disse »polske« Ægteskaber. Det Ingen-Børns System som ledsager dem er derimod et Tegn paa Forfald og har nu bredt sig over det meste af det gamle Evropa som en Art Selvmordsepidemi. Det oprindelige To-Børns System stammer ikke fra Frygten for Overbefolk­ ning, men fra Frygten for at Familieformuen skal mindskes ved at gaa i Arv til altfor mange; det har især vundet Indpas hos de franske Bønder, som derved har ment at holde sammen baade paa Jord og Penge. Teorien om Overbefolkning, Malthusianismen, spiller ingen Rolle og er ogsaa i sig selv ganske taabelig; man bekymrer sig ikke om den Tid da Menneskene muligvis kommer til at mangle Føde; de er desuden saa faa i Sammen­ ligning med Jordens øvrige Skabninger at man skulde tro vor Klode skabt væsentlig af Hensyn til helt andre Livsformer; endelig er det forlængst bevist at i et enkelt Land som Brasilien eller Sibirien kan Naturen vælte saa meget af sig at der vilde være mere end nok til alle Mennesker, og dertil kommer saa de enorme Fremskridt i

Made with