EnUtopistsHistorie

111 mand et Skældsord i Arbejderkrese: toi, député , vieux sénateur , du Folketingsmand, din gamle Landstingsidiot! Valgdagen er spredt Fægtning; jeg har set en Kandidat gaa rundt fra Bevært­ ning til Beværtning oppe i Batignolle Kvarteret og snakke sig ind hos de Folk som hans Agent havde hentet ved Disken og trommet sammen i Bagstuen. Et morsomt Syn var det ogsaa at se en Anarkist køre rundt en Valgdag med en mæg­ tig Plakat hvorpaa der stod: — Vælgere, stem ikke paa mig! Sagen er at Anarkister anmelder deres Kandi­ datur udelukkende for at faa Lov til at slaa Plakater og Proklamationer op, hvad ingen andre maa end de anmeldte Valgkandidater; de skæl­ der hinanden ud pr. Plakat. Og paa Kirker, Fængsler, Kaserner, Ministerier og Politistationer læser man deres fælles Valgsprog: Frihed, Lighed, Broderskab! Den revolutionære Tilføjelse: eller Døden! er forlængst strøget; Politikere dør ikke for saa lidt. Arbejdernes Styrke turde til syvende og sidst ligge netop i at de baade marscherer og slaas spredt, altsaa ikke efter den tyske Feltmarskal Moltkes militære: Getrennt marschieren, vereint schlågen. Man faar aldrig de Mennesker til at adlyde en Klikke Politikere eller Fagforenings- formænd; men de har den Aand i sig som sætter Skræk i Borgerskabet. Louis Pio var inspireret