EnUtopistsHistorie

115

Direkte Indblanding i sociale Spørgsmaal er næppe heldig for Kirken. I Sacré Coeur oppe paa Toppen af Montmartre overværede jeg en Gang i Halvfemserne en Gudstjeneste for fattige Mænd, Arbejdsløse og Husvilde. Der sad omtrent 10.000 Proletarer i det mægtige Rum, og Kirken ødslede sit kostbareste Udstyr paa dem; tre Præster messede foran Hovedaltret, de saa ud som brogede Biller der stod paa Bagbenene; atten Kordrenge i hvide Særke og røde Kapper lignede Mariehøns; alle Lysekroner var tændte, det store Orgel udsendte Basuntoner, og Sangen gik for fuldt Kor. Der blev pludseligt stille; Monstransen med det Hellige vistes frem, smaa Sølvklokker ringede Stilheden ud igen, og Messen sneg sig til Ende i Røgelseduft. Men da stod en lille Munk frem og begyndte en Tordenpræken — mod de Rige! Det forstod de; og da han til- sidst raabte: Leve Jesus Kristus! foer de op fra deres Pladser alle ti Tusinde og skreg: — Leve Jesus Kristus! Bagefter gik de gennem Kirkens Krypt og fik hver et Franskbrød og en Velsignelse. Jeg stredes med en Tilhører om Nytten af denne Guds­ tjeneste; vi blev ikke enige, men maaske havde han Ret. Den gjorde i hvert Fald ikke de Fattige fattigere. Kirken fandt paa at genoptage de middel­ alderlige Prækener med Diskussion; en Præst 8 *