EnUtopistsHistorie

125

og Dressur. Da jeg saa Rodins Statue af Balzac, forekom alt fra Thorvaldsen til Sinding mig smaat, det vil sige mindre end det i Virkelig­ heden var; thi derved at noget er større for­ ringes andet ikke, det er kun Tilskueren der kommer til at se højere. Brygger Carl Jacobsen, der ifølge egen Indrømmelse aldrig købte Kunst før Priserne havde vakt hans Opmærksomhed, kunde have sparet en Mængde Penge ved at lade mig besørge hans Indkøb i Paris i Halvfemserne. Jeg mindes Malerier der debuterede med Salgs­ priser paa nogle hundrede Francs men i Aarenes Løb steg til Titusinder. Man maa beundre de offentlige Monumenter i Paris, og tænke med Bedrøvelse paa vore egne. Hvem skiller os af med de to gamle Herrer i Lænestolene foran det kongelige Teater og Hall i Søndermarken? Hvad skal vi med Nilen og Tiberen ved Søerne, hvor der skulde staa Statuer af en dansk Aa og af Øresund? Hvorfor troede man ikke vor berømte Mæcen, naar han tilstod at han elskede Kunst men ikke forstod sig sær­ ligt paa den? Kan vi for Resten ikke blive af med det Ord »Kunst«? Hvor begynder en Kunst­ ner, hvor hører han op? Lad os kalde de Men­ nesker for Malere, Billedhuggere, Forfattere, Skuespillere og saa videre; det andet er Civili­ sationsskaberi. Man skal ikke sige: min Kunst, men ganske jævnt: mit Arbejde.