EnUtopistsHistorie

133

nogen egentlig Grund til at rejse tilbage til Danmark havde jeg ikke, men jeg tror paa Hjemstavnsfølelsen, ogsaa fordi jeg har set at den er saa stærk andre Steder. Maaske burde jeg være rejst til Fyn; jeg har altid følt mig som Fynbo men har ellers ikke noget imod Hoved­ staden, den er som alle andre store Byer, nær­ mest grim. Og Menneskene var omtrent som da jeg forlod dem; de var betænkelige. Vi nærmede os Systemskiftet, som det med et stærkt Ord kaldtes; i Virkeligheden skete der ingen Ting. Herom har jeg gjort en Historie, frit efter det Tyske; den blev egentlig skrevet til System­ skiftet i 1924, men da den passer ligesaa godt paa det i 1901, skal den fortælles her; den hed­ der: Kongens Drøm. Kongen i Morialandet havde en Gang tre Nætter i Træk en mærkelig Drøm. Den første Nat drømte han at en fed Mus løb hen over hans Dyne. Naa, man drømmer saa meget me­ ningsløst, saa det tænkte han ikke videre over. Men næste Nat drømte han at en mager Mus løb over Dynen. Det begyndte at forekomme ham underligt. Og da han den tredie Nat drømte om en blind Mus, blev han saa perpleks at han lod sende Bud efter sine Ministre. Han forklarede dem hvad han havde drømt, og da ogsaa Ministrene mente at noget lignende

Made with