EnUtopistsHistorie

11 viste den første Sym askine for Fo lk . Je g husker ogsaa den første Petro leum slam pe; da gik Hellig­ trekonger L y se t i G raven . Po litik dyrkedes ik k e; der v a r kun faa der havde V algret, og Dagen før V alget i Otterup spurgte de gerne: Hvordan stemmer Per Skomager? Derimod har jeg aldrig hørt nogen spørge om hvordan Præsten stem te. Der klang en Harmonika ovre fra Stalddøren ; det v a r Gaardens Poesi. Men saa og hørte man dybere til, v a r der alligevel mere. Je g kan ikke erindre noget smukkere end naar Chresten fortalte om hvordan han ikke nænnede at skyde paa T y ­ skerne i Treaarskrigen eller om sin Anger over en Gang at have trukket et P ar nye varm e S tøvler a f en lige dræbt Preusser. Anders , Kusken , havde i næste K rig ligget som Trænkonstabel i K jøben - havn og berettede sagkynd igt om L iv e t derinde. Men Jens brød ham a f og fortalte at de havde været tre Mand og tre P a r Heste som v a r kørt i Æ g t syd paa fra vores Gaard og det kunde jeg selv huske, baade da de rejste ud som stolte K arle og kom hjem fra Krigen endnu stoltere, uden at have sat hverken Vogn eller Heste til. Det A ar v a r jeg med paa et Besøg hos Mølleren ved Arre- skov i S yd fyn , og derfra hørte v i Kanontordenen den Nat Tyskerne gik over til A ls. Forinden havde jeg oplevet V irkningen a f Frederik den Syvendes Død ; da det Bud skab kom, saa jeg min gamle Faster græde, og hun v a r ikke den eneste, Der