EnUtopistsHistorie

138

de som tidligere knap havde villet være i Stue med dem som skrev i det den Gang der hørte lidt Mod til det. Og her maa fortælles om en af mine største Oplevelser. Det var den Dag da Peter Krapotkin i 1917 rejste gennem Kjøbenhavn, paa Vejen hjem til Revolutionen i Rusland. Gammel var han blevet i sin lange Landflygtighed, og smædet havde han været i den danske Presse ligesaa længe, han Anarkisten der efterhaanden var vokset saa stor at der maatte lyves for Arbejderne om hvem han var. Nu kom han altsaa til vor lille By, men han kom som en Autoritet. Og se, hvad skete! Da Evropa havde averteret med hans Navn, lod alle vore Blade sig repræsentere ude paa Banegaarden, hvor Anarkisten strøg forbi os som en gammel Ørn højt over Møddingens kaglende Høns og galende Vejrhaner. Og de krøb for ham, hans Smædeskrivere, krøb en Gang til for Autoriteten; de kaldte ham stor, de kaldte ham Fyrst Krapotkin, og i Socialen blev han igen dekoreret med Kotiljonsordenen »den store Socialdemokrat«. Da jeg oplevede dette, da lo jeg atter med min Ungdoms lyse Latter. Er Livet ikke altid dejligt, saa er det i alt Fald af og til morsomt. I 1902 fik jeg Forbindelse med Redaktør Korsgaard ved Aftenbladet; vi var gammel­ kendte fra Morgenbladets Dage. Hans Avis havde