EnUtopistsHistorie

12 blev ringet over ham fra alle Landets K irk e r i 6 Uger, baade Form iddag og E fte rm id d a g ; jeg har væ ret med til at trække i Rebet oppe i Taarn et. Nogle A ar efter svor Skrædderen paa at Frederik den Syvende slet ikke v a r død ; han sad som Fange paa et Slot langt nede i T y sk land . Og vi troede det, skønt Per Skomager rystede ta v s paa Hovedet, naar han hørte den H istorie. Den v a r vistnok kommen til os gennem en a f Skrædderens mange Kolportagerom aner. Og Poesi v a r det for mig naar den gamle Karen Skomagers v a r ude at »bede med Ko« og sad paa en Grøftekan t og fortalte om Prinsen med de tre store H unde: Peg-an, Hold-fast, B ræ k -Je rn og S ta a l. Det v a r vistnok de samme Hunde som dem H . C. Andersen havde faaet med i Æ ven ty re t om Soldaten med F y rtø je t. En Dag da jeg havde S tue­ arrest og fra Loftskamm ervinduet saa Karen Skomagers sidde langt borte med de andre og Koen , da græd jeg. Poesi fandt jeg ogsaa i den halvgam le K a rl, Hugi Hans, der gik paa Omgang i G a ard en e; han v a r i sin Forhutlethed som skaaret lige ud a f et Æ v en ty r, det om det uægte Barn der kom paa Sognet. N aar han stod i Udhuset en kold V in terdag og huggede Brænde for Pigerne og han sagde til m ig: H ar Du ikke en Snaps, lille Jo h an n e s? — da sprang jeg afsted og listede Flasken ud til ham . Og naar Hugi Hans en Maa- nedstid efter rejste fra Gaarden, da græd han.